www.industriogteknik.com
07
'13
Written on Modified on
MAPLESOFT
Maplesoft udvider sine europæiske aktiviteter med nyt regionalt hovedkvarter
Den seneste udvidelse understreger vigtigheden af det europæiske marked for virksomheden
Maplesoft CEO, Jim Cooper (t. venstre) med Michael Pisapia, VP, Europe (t. højre) udenfor Maplesoft’s nyåbnede europæiske hovedkvarter.Maplesoft, der er den førende leverandør af kraftige software værktøjer til teknik, videnskab og matematik, har udvidet sine europæiske aktiviteter med åbningen af et nyt kontor i Cambridge, UK. Det nye kontor i England skal fungere som hovedkvarter for virksomhedens europæiske aktiviteter, der omfatter kontorer i Frankrig og Tyskland.
Med det nye kontor i Cambridge betjener Maplesoft direkte 16 europæiske lande, hvilke bl.a. omfatter United Kingdom, Irland, Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz og de nordiske lande. Udover at styrke virksomhedens salg og support i regionen er åbningen af et nyt, europæisk hovedkvarter et tegn på selskabets internationale vækst, den teknologiske fremgang og stærke kundesupport. Virksomheden rekrutterer personale til salg og marketing samt teknisk personale, der skal være placeret i Cambridge, England.
Michael Pisapia, der tidligere var administrerende direktør for Adept Scientific, er tiltrådt som Vice President for Europa. Michael har, med sin erfaring fra Adept Scientific - Maplesofts repræsentant i UK gennem mange år - en stærk kombination af erfaring indenfor teknik, salg og marketing, der kommer Maplesofts kunder i Europa til gode.
“Jeg er glad for at være en del af Maplesoft teamet i denne nye sammenhæng,” sagde Michael Pisapia. “Jeg ser frem til at arbejde sammen med de brugere og partnere i UK og de nordiske lande, som vi har opbygget forbindelse med gennem årene, og glæder mig også til at arbejde sammen med eksisterende og nye brugere i resten af Europa. Lokale afdelinger med salg og support i regionen vil gøre det nemmere for os at betjene vore kunder mere effektivt.”
“Vi kan se et stærkt potentiale for vore teknologiløsninger i Europa,” sagde Jim Cooper, President og CEO hos Maplesoft. “Vort kundeunderlag er vokset stabilt i denne region, og vi kan se et voksende behov for vore produkter og løsninger. Vi har forstærket vor tilstedeværelse her, og sat mere fokus på regionen for at understrege det Europæiske markeds vigtighed for Maplesoft, og dermed også understrege vore forpligtelser overfor det stigende antal af kunder og partnere.”
Udover kontorer i England, Tyskland, Frankrig og Nordamerika arbejder Maplesoft i mere end 100 lande på verdensplan gennem repræsentationer med et stort distributionsnet. Firmaet samarbejder med førende virksomheder og akademiske institutioner i Europa, og leverer teknologiske værktøjer og løsninger, der dækker adskillige industrigrene. Betydelige kunder i regionen omfatter bl.a. Renault, B&R, University of Oxford, Mitsubishi UFJ Securities International, Liebherr-France og SAS.