www.industriogteknik.com

Nyt samarbejde gør miljødata let tilgængeligt

Nu bliver det endnu lettere at få et overblik over miljødata på Schneider Electrics produkter. Den globale energieffektiviseringsspecialist har indgået et samarbejde med platformen One Click LCA, der øger mængden af tilgængelige miljødata markant på verdensplan.

  www.se.com
Nyt samarbejde gør miljødata let tilgængeligt

Schneider Electrics samarbejde med platformen One Click LCA gør det nemt for den danske byggebranche at samle miljødata (EPD’er) til deres byggeprojekter. One Click LCA har modtaget data på 50.000 mekaniske, elektriske og VVS-produkter (MEP-produkter), hvilket er den største mængde data, der er blevet delt med platformen.

Ifølge organisationen CIBSE Research står MEP-produkter for mellem 15-50 procent af det indlejrede CO2-aftryk i kommercielle bygninger, og op mod 50 procent i forbindelse med renoveringer.

”For at kunne reducere CO2-udledningerne i byggebranchen, er det helt afgørende, at der kommer større indsigt i miljødata på produkterne. Derfor er det også en højt prioriteret indsats hos os, der nu resulterer i at vi kan gøre en rekordstor mængde miljødata tilgængelige. Dermed bliver det muligt at tage sin beslutning om produkter og materiale på et oplyst grundlag, ligesom det gør det langt lettere at dokumentere CO2-udledningen på et projekt,” siger Anca Galinescu-Almiray Vice President for Home & Distribution hos Schneider Electric.

Data er afgørende
Med frigivelsen af EPD’erne går antallet af EPD’er på MEP-produkterne fra ca. 20.000 til mere end 70.000. Data på Schneider Electrics produkter er tilgængelige på One Click LCA’s platform samt det globale Materials Compass, der er verdens største EPD-database for byggematerialer. Det imødekommer et behov, der er til at tage og føle på.

I en ny undersøgelse fra One Click LCA angiver 86 procent af professionelle fagfolk på globalt plan, at EPD-data har indflydelse på deres valg af materiale. Med den tilgængelige data peger CEO og grundlægger hos One Click LCA, Panu Pasanen, på, at arkitekter, ingeniører og andre ansvarlige inden for byggebranchen får nemmere ved at træffe beslutninger baseret på produktets EPD-data.

"Schneider Electric viser vejen for MEP-sektoren ved at gøre deres EPD-data tilgængelige. Entreprenører og ingeniører har brug for en klar forståelse af alle materialers påvirkning samt en nem adgang til data for at kunne bygge mere bæredygtigt. Vi håber, at dette store skridt fra Schneider Electric vil gøre, at flere aktører offentliggør deres EPD-data i lige så stor skala," siger Panu Pasanen, CEO og grundlægger, One Click LCA.

One Click LCA’s platform rummer verdens største database for miljøvaredeklarationer for byggeprodukter, baseret på livscyklusvurderinger (LCA). Databasen giver designere, ingeniører, indkøbere, produktansvarlige, specifikationsansvarlige og adgang til indsigt om miljøpåvirkningen fra mere end 300.000 bygge- og MEP-produkter.

www.se.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP