www.industriogteknik.com

SEMCO Maritime indgår strategisk rammeaftale med Siemens i Danmark om førende teknologi til offshore vindsektor

Siemens og SEMCO Martime har indgået en strategisk rammeaftale for at sikre løsninger til styring og beskyttelse af SEMCO Martimes transformerstationer til offshore-projekter.

  www.siemens.com
SEMCO Maritime indgår strategisk rammeaftale med Siemens i Danmark om førende teknologi til offshore vindsektor

Siemens - en førende teknologivirksomhed fokuseret på industri og infrastruktur - har indgået en strategisk rammeaftale med SEMCO Maritime, som leverer komplette løsninger til offshore-energisektoren – lige fra nøglefærdige ingeniørprojekter til levering af systemer, løsninger og service.

Hovedformålet med aftalen er at levere teknologisk avancerede og omkostningseffektive løsninger til at automatisere offshore-transformerstationer til SEMCO Maritimes projekter på verdensplan, bl.a. i Danmark, Tyskland, Polen, USA, Asien og Stillehavsområdet.

"Denne aftale markerer et vigtigt skridt i at styrke vores langsigtede samarbejde med Siemens, så vi kan levere state-of-the-art-løsninger til automatisering af offshore-transformerstationer til vindmølleprojekter på verdensplan. Ved at kombinere vores ekspertise inden for offshore-energiløsninger med Siemens' innovative teknologi, udbygger vi vores engagement i at skabe effektivitet, pålidelighed og cybersikkerhed inden for offshore-vindsektoren," siger Senior Vice President & COO Renewables hos SEMCO Maritime, Frank Holm.

Løsningen bygger på Siemens' førende portefølje inden for elektrificering og automatisering og er designet med fokus på robusthed og cybersikkerhed i henhold til IEC 62443.

"Vi er glade for at blive valgt som en nøglepartner for SEMCO Maritimes offshore-projekter. Nu vil vi konsolidere vores samarbejde, idet vi bygger videre på vores erfaring med at designe og levere modulære, skalerbare beskyttelses- og styreløsninger til offshore-transformerstationer," siger leder af forretningsområdet Elektrificering & Automatisering hos Siemens A/S, Andreea Balasiu.

Siemens leverer teknologipakker baseret op en innovativ, intelligent og bæredygtig portefølje, der skaber driftssikre elfordelingsnet og energiautomatisering. Siemens har leveret løsninger til offshore-vindindustrien siden 2009 og har allerede mange referencer over hele verden.

"Vores lokale kompetencer kombineret med vores førende produkter og en pålidelig cybersikkerhedsmodel, positionerer os unikt i at understøtte den bæredygtige omstilling af vores kunders energiinfrastrukturer både på land og til havs," slutter Andreea Balasiu.
Om Siemens Siemens AG (Berlin og München) er en teknologivirksomhed med fokus på industri, infrastruktur, transport og sundhedspleje. Virksomhedens formål er at skabe teknologi, der forbedrer hverdagen for alle. Ved at kombinere den virkelige og den digitale verden giver Siemens kunderne mulighed for at accelerere deres digitale og bæredygtige transformationer, hvilket gør fabrikker mere effektive, byer mere beboelige og transport mere bæredygtig. Siemens ejer også en majoritetsandel i det børsnoterede selskab, Siemens Healthineers, en førende global udbyder af medicinsk teknologi, der former fremtidens sundhedspleje.

I regnskabsåret 2024, der sluttede den 30. september 2024, genererede Siemens-koncernen en omsætning på 75,9 mia. euro og en nettoindkomst på 9,0 mia. euro. Pr. 30. september 2024 beskæftigede virksomheden omkring 312.000 mennesker på verdensplan på baggrund af fortsatte aktiviteter. Siemens i Danmark har hovedsæde i Ballerup tæt på København og afdelinger i Jylland, hvor der i alt beskæftiges næsten 500 medarbejdere. I regnskabsåret 2023/2024 opnåede Siemens en omsætning på ca. 1,7 mia. kr. 

www.siemens.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP