www.industriogteknik.com
25
'25
Written on Modified on
Volvo præsenterer bæredygtige lastbiler med el, brint og vedvarende brændstoffer på Bauma 2025
Volvo fremmer bæredygtighed med el-, brint- og biogasteknologier for emissionsfri transport og fossilfri byggeri.
www.volvotrucks.com

På Bauma messen vil Volvo vise lastbiler med batteri-elektriske drivliner, brændselsceller med brint som brændstof samt forbrændingsmotorer til kørsel på vedvarende brændstoffer som biogas. Disse teknologier udgør virksomhedens tre-vejs-strategi for at nå netto-nulemissioner i 2040 og gøre det muligt for anlægsbranchen at opnå mere bæredygtig transport både her og nu samt i fremtiden.
Førende inden for el til byggeri
Volvo er en global leder i segmentet for batteri-elektriske lastbiler med en markedsandel på 51 % i Europa, 40 % i Nordamerika og leverancer af mere end 4.900 elektriske lastbiler rundt om i verden, heraf mange til kunder i anlægsbranchen. Volvo startede serieproduktion af elektriske lastbiler allerede i 2019, og virksomhedens produktportefølje muliggør reduktion af CO2-udslippet af hele flowet inden for anlægstransport; tipbiler, betonkanoner, betonpumper, kranbiler og biler med hejselad for blot at nævne nogle. På Bauma vil Volvo vise lastbiler både på sin egen stand samt i samarbejde med kunder på deres stande.
Udover elektriske drivliner vil Volvo også fortælle om sit udbud af lastbiler, der kan køre på vedvarende brændstoffer som biogas og HVO (Hydrotreated Vegetable Oil). Alle Volvos lastbiler er certificeret til kørsel på HVO og biodiesel B100.

One Stop Shop for nulemissions-lastbiler og -entreprenørmaskiner
På Bauma vil Volvo også demonstrere sin unikke evne til at muliggøre en fuldstændig fossilfri drift af byggepladser takket være tilbuddet om emissionsfri drift af både sine lastbiler og entreprenørmaskiner.
Volvos fysiske line-up på Bauma består af to lastbiler:
- Volvo FH Electric 6x2, opbygget med kroghejs
- Volvo FMX Electric 6x4, opbygget med tre-vejs tippelad
Besøgende på Bauma finder Volvo-standen i hal C6. Volvo afholder sin pressekonference om morgenen tirsdag den 8. april.
Volvo Trucks og betonpumpe-producenten Putzmeister vil sammen afsløre en unik elektrisk applikation på Putzmeister-standen i hal B6 mandag den 7. april.
Volvos elektriske lastbiler vil også blive vist på andre partnerstande som bl.a. Liebherr, Meiller, MTS, Putzmeister og Schwing Stetter.
Volvo Trucks og betonpumpe-producenten Putzmeister vil sammen afsløre en unik elektrisk applikation på Putzmeister-standen i hal B6 mandag den 7. april.
Volvos elektriske lastbiler vil også blive vist på andre partnerstande som bl.a. Liebherr, Meiller, MTS, Putzmeister og Schwing Stetter.