www.industriogteknik.com

Parker på bauma 2025 fokuserer på fremtidens offroad-mobilitet

Parkers tema på messen "Technology Inside That Moves Your World " dækker over innovationer, der er designet til at øge effektiviteten, reducere emissioner og forbedre sikkerheden og intelligensen for mobilt udstyr som helhed.

  www.parker.com
Parker på bauma 2025 fokuserer på fremtidens offroad-mobilitet

Parker Hannifin, som er globalt førende inden for bevægelses- og kontrolteknologier, vil præsentere sin portefølje af løsninger, der har til formål at skabe en mere bæredygtig, effektiv og digitaliseret fremtid for byggebranchen og mineindustrien, på bauma 2025 i München fra den 7. til den 13. april.

Byggebranchen og mineindustrien står som vigtige drivkræfter bag den økonomiske udvikling og er begge i rivende udvikling. Udviklingen inden for automatisering, elektrificering og bæredygtighed skal imødekomme den stigende efterspørgsel efter råmaterialer og infrastruktur, samtidig med at den skal rette sig efter den globale dagsorden for klima og bæredygtighed.

Besøgende på Parkers stand 215 i hal A4 kan se frem til at opleve en interaktiv præsentation med fire centrale temaer: ren teknologi, mobil digitalisering, mobil elektrificering og mobil hydraulik.

Hvert område vil fremhæve banebrydende udvikling og demonstrere Parkers engagement i at forme fremtidens terrængående teknologi. I den dedikerede præsentationszone kommer der til at være produktdemonstrationer, ekspertindlæg og dybdegående debatter med Parkers ingeniører.

”Byggebranchen og mineindustrien står over for et vendepunkt, og det er spændende at være en del af den transformation. Vi udvikler ikke blot teknologier – vi samarbejder side om side med vores partnere på at tackle nogle af de største udfordringer inden for effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed. bauma giver os en unik mulighed for at fortælle om vores vision og fremvise den reelle effekt af vores løsninger,” fortæller Joachim Guhe, Parkers administrerende direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).

Parkers fokus kommer til at ligge på følgende nøgleområder på dette års messe:

Ren teknologi – renere mobilitet
Parker fremmer bæredygtig transformation med ekspertise inden for brintbrændselsceller, H2-forbrændingsmotorer og avancerede dieselteknologier. På bauma vil Parker fremvise løsninger, der øger effektiviteten, forbedrer den termiske styring og minimerer systemlækager med henblik på at opnå en renere drift.

Mobil digitalisering – smartere mobilitet
Parkers digitaliseringsløsninger forbedrer intelligens og autonomi i køretøjer, og de lever samtidig op til nye regler som f.eks. maskindirektivet af 2026. Besøgende på bauma 2025 vil kunne opleve, hvordan Parkers sikre komponenter og software forbedrer sikkerheden og ydeevnen for køretøjer til byggebranchen og mineindustrien.

Mobil elektrificering – mere sikker mobilitet
Elektrificering omdanner tunge platforme for mobilitet. Parkers teknologier, lige fra elektriske motorer til elektrohydrauliske pumper, baner vejen for overgangen til næste generations terrængående udstyr ved at skabe mere sikre og mere omkostningseffektive køretøjer med lavere emissioner.

Mobil hydraulik – mere effektiv mobilitet
Hydraulisk kraft fremmer ydeevnen for terrængående køretøjer. Parkers nyeste integrerede hydrauliske systemer fokuserer på at øge effektiviteten og på at reducere vægten og emissionerne, så der kan åbnes op for mere effektivt bygge- og mineudstyr.

Vi former fremtiden på bauma 2025
Den 34. udgave af bauma, verdens førende messe for maskineri til byggebranchen og mineindustrien, kommer til at have fokus på vigtige drivkræfter i branchen som digitalisering og bæredygtighed. Messens kernetemaer, herunder klimaneutralitet, alternative kraftoverføringskoncepter og bæredygtigt byggeri, er helt i tråd med Parkers strategiske fokusområder. Parkers tilstedeværelse på bauma vil give besøgende et indblik i de teknologier, der definerer fremtiden for terrængående mobilitet.

www.parker.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP