www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

HMS Networks overtager PEAK-System Technik og styrker sin position indenfor industriel kommunikation og kommunikationsteknologi (IKT)

HMS Networks AB (publ) (“HMS”), der er global leverandør af industriel informations- og kommunikationsteknologi, har indgået en bindende aftale med DOGAWIST-Investment GmbH om at overtage 100 procent af aktierne i PEAK-System Technik GmbH (”PEAK-System”), der er en veletableret, tysk leverandør af industrielle kommunikationsløsninger og eksperter indenfor kommunikationsteknologier til biler – som f.eks. CAN og LIN.

  www.hms-networks.com
HMS Networks overtager PEAK-System Technik og styrker sin position indenfor industriel kommunikation og kommunikationsteknologi (IKT)

På PEAK-Systems kontor i Darmstadt efter underskrivelsen – fra venstre: Alexander Gach, Managing Director PEAKSystem Technik, Ines Dohmann, Managing Director PEAK Group, Staffan Dahlström, CEO hos HMS Networks og Uwe Wilhelm, Managing Director PEAK Group og PEAK-System Technik.


Strategisk betydning
Opkøbet styrker HMS' position indenfor kommunikationsløsninger til avancerede ingeniørværktøjer, test og kontrol indenfor bil-, medicinal- og transportindustrien. HMS ser flere synergier mellem HMS’ forretningsenhed Ixxat og PEAK-System, da der er megen fælles ekspertise indenfor bilkommunikationsteknologier som CAN, CAN FD, LIN, Flexray og Automotive Ethernet, men målrettet forskellige forskellige applikationer og målgrupper. Derfor er der særdeles gode muligheder for krydssalg, både når det gælder produktudvikling og brugen af begge virksomheders salgskanaler.

Opkøbet vil styrke HMS' globale tilstedeværelse indenfor bilkommunikation – især på det tyske marked.

“PEAK-Systems omfattende produktportefølje og ekspertise udvider vort eksisterende produkttilbud inden for kommunikationsløsninger til avancerede ingeniørværktøjer, test og kontrol i applikationer inden for bilindustrien, medicinalindustrien og transportsektoren. Vi ser også fremragende krydssalgsmuligheder, både geografisk og teknisk. Vort Ixxat brand og PEAK-System tilbyder allerede unikke sæt af software- og hardwareværktøjer, og tilsammen vil de give vore kunder flere muligheder for at løse deres kommunikationsudfordringer. Det er et spændende skridt for HMS og vort Ixxat brand, og hele HMS-teamet glæder sig over at kunne byde vore nye kolleger hos PEAK-System velkommen til HMS," siger Staffan Dahlström, administrerende direktør for HMS Networks.

PEAK-System i korte træk
PEAK-System er en veletableret, tysk industriel kommunikationsvirksomhed, der tilbyder både hard- og software til bil- og industriel kommunikation. Gennem udvikling og fremstilling af innovative og skalerbare produkter med fokus på netværksteknologier, der anvendes i bilindustrien, har virksomheden betjent kunder over hele verden siden starten i 1999

PEAK-Systems hovedkvarter, med produktions- og udviklingsfaciliteter, ligger i Darmstadt, Tyskland. Der er også et fransk datterselskab med hovedkontor i Maxéville, tæt på Nancy, Frankrig.
PEAK-System beskæftiger i alt omkring 50 personer.

Salget er godt fordelt over de vigtige markeder for industrikommunikation med ca. 50 procent af salget i Europa, 25 procent i Asien og 25 procent i USA.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP