Ny Qdos H-FLO-pumpe til kemikaliedosering med højere flowhastigheder til en bred vifte af doseringsprocesser
Watson-Marlow Fluid Technology Solutions (WMFTS) har lanceret Qdos™ H-FLO-pumpen til kemikaliedosering udviklet specielt til højere flowhastigheder på op til 600 l/t.
Qdos H-FLO har den samme fortrinlige præcision og driftsikkerhed som de øvrige pumper i Qdos-serien, men den præsterer højere flowhastigheder ved hjælp af en række forskellige pumpehoveder og forskellige slangematerialer til at sikre kemikalieforenelighed med procesvæsken.
Qdos H-FLO-pumpen med højpræcisionsdosering er allround og skalerbar til kundens proces, hvad enten det er vand- og spildevandsbehandling, udvindings- og mineralforarbejdning eller kemikalieprocesser inden for føde- og drikkevarer eller pulp og papir.
Med lanceringen af Qdos H-FLO udvides serien af Qdos-pumper med en kapacitet til flowhastigheder på op til 600 l/t og trykevne på op til 7 bar.
I lighed med de øvrige peristaltiske pumper i Qdos-serien reducerer Qdos H-FLO omkostningerne ved at dosere kemikalier med større præcision med en nøjagtighed på ±1 % og en repeterbarhed på ±0,5 % ved dosering.
Qdos H-FLO forbedrer processer med bl.a.:
- Desinfektionsmidler
- Koaguleringsmidler
- Flokkuleringsmidler
- Syrer/baser
- Reagenser til minedrift
- Tensider
Adeel Hassan, produktchef hos WMFTS: "Hos Watson-Marlow Fluid Technology Solutions er vores udgangspunkt, at teknisk innovation er måden at løse vanskelige problemer på for kunder ved hjælp af brugervenlige løsninger. Med øget præcision og forbedret repeterbarhed hjælper pumperne fra WMFTS med at reducere omkostningerne til kemikalieforbrug, hvilket samtidig hjælper vores kunder med at nå deres mål for klimaneutralitet. Ud over at denne pumpe har de samme enestående egenskaber som pumperne i den nuværende Qdos-serie, byder den på funktioner og egenskaber, som er nye på markedet, og som gør kemikaliedosering nemmere, sikrere og omkostningseffektivt."
"Tilbagemeldinger fra kunder har været en afgørende faktor ved videreudviklingen af Qdos til processer med højere flowhastigheder. Formålet med Qdos H-FLO er at gøre kemikaliedosering enklere og effektivt for personale beskæftiget med drift, vedligeholdelse og miljø, sundhed og sikkerhed. Den leveres med flere kommunikationsmuligheder som tilvalg til SCADA- og PLC-integrering med henblik på procesoptimering."
Nogle af fordelene ved den nye Qdos H-FLO:
- Flowhastigheder fra 2,0 ml/min til 600 l/t
- Trykevne på op til 7 bar
- RFID-pumpehovedregistrering til bekræftelse af korrekt pumpehoved
- Omdrejningstæller til indikation af behov for pumpehovedservice
- Lækagedetektering og væskeforsegling til at undgå væskeudslip og eksponering for kemikalier efter endt pumpehovedlevetid
- Netværksintegrering, -styring og -kommunikation som tilvalg med valgmulighed mellem EtherNet/IP, PROFINET og PROFIBUS til nem integrering med SCADA/PLC
- Ét pumpedrev med flere pumpehovedvarianter at vælge imellem til varierende procesbehov og kemiske egenskaber
Qdos H-FLO kan leveres med et trykregistreringssæt som tilvalg til løbende opdateret trykovervågning til at øge både drift- og personsikkerheden. Trykregistreringssættet har konfigurerbare alarmer til procesovervågning. Det kan leveres til alle pumper i Qdos-serien, og det er foreneligt med typisk anvendte kemikalier i procesindustrier.
Om Watson-Marlow Fluid Technology Solutions
Watson-Marlow Fluid Technology Solutions (WMFTS) er blandt verdens førende inden for produktion af peristaltiske pumper og tilhørende væskebaneteknologier til biovidenskab og procesindustrier.
Der er 6 pumper i Qdos-serien fra WMFTS, nemlig model 20, 30, 60, 120, CWT og H-FLO, til alle ønskede behov for kemikaliedosering.
WMFTS er et helejet datterselskab af Spirax-Sarco Engineering plc med afdelinger i 42 lande.
For yderligere information henvises til www.wmfts.com/da-dk.
Klik her for at se artiklen.
Qdos-pumper til kemikaliedosering med Qdos H-FLO (på billedet i midten), Qdos 60 og Qdos CWT
Qdos H-FLO-pumpemodel Universal+ til kemikaliedosering med slange