www.industriogteknik.com
15
'23
Written on Modified on
Aggreko
Aggreko viser vej til de første skridt til højere effektivitet
Mens det rapporteres, at en fordobling af energieffektiviteten senest i 2030 kunne reducere udledningen af drivhusgasser med helt op til en tredjedel, fremhæver energispecialisten Aggreko nogle af de vigtigste områder, hvor industrien allerede nu kan øge effektiviteten.
The Case for Industrial Energy Efficiency, (argumenterne for industriel energieffektivitet, den seneste rapport fra The Energy Efficiency Movement (EEM, bevægelsen for energieffektivitet), udpeger en fordobling af energieffektiviteten som industriens største udledningsallierede i dette årti og kortlægger 10 vigtige energieffektivitetstiltag for industriledere.
Blandt disse fremhæver rapporten tre fundamentale tiltag til at opbygge et effektivitetsgrundlag:
1. Gennemgå driften for energieffektivitet.
2. Omstrukturer industrielle aktiver og processer til den rigtige størrelse.
3. Opkobl fysiske aktiver.
Med dette i tankerne tilbyder David McDonald, Head of Power Generation and Fuels (chef for elproduktion og brændstoffer) hos Aggreko, håndgribelige trin til at hjælpe virksomheder med at omsætte disse tiltag til praksis. Han sagde:
“EEM’s seneste rapport er en velkommen udvikling og stemmer overens med mange af de tiltag, som vi længe har opfordret industrien til at indføre.”
“Udgangspunktet for enhver virksomhed, der ønsker at øge effektiviteten, bør være at træde et skridt tilbage og genvurdere anlæggets energibehov. Vi er nødt til at tegne et fuldstændigt billede af anlæggets belastningsprofil, herunder grund-, lav- og spidsbelastning. Dette kan hjælpe med at finde frem til eventuelle overdimensionerede aktiver.”
Ifølge David er en af hovedårsagerne til overdimensionerede energiopsætninger mangel på viden om variable belastningskrav, hvor anlæggene specificerer en stor generator for at kunne opfylde belastningskravene i en lille del af dagen eller bare for at kunne opfylde opstartskravene. Resultatet er, at generatoren kører med lavere, mindre effektive belastninger resten af dagen – nogle gange helt ned til 20 %.
På det punkt anbefaler David fleksible on demand-pakker og -batterienergilagringssystemer (BESS) som mulige løsninger: “En belastning on demand-pakke erstatter en stor generator med flere mindre enheder, som automatisk skalerer op eller ned efter anlæggets behov. Dermed kan spidsbelastninger håndteres, uden at generatoren skal køre med en suboptimal belastning resten af dagen, og det giver samtidig mulighed for at indbygge yderligere driftssikkerhed efter behov.”
“På den anden side kan man med BESS få batteriassisteret opstart til anlæg, der kræver en særlig høj opstartsstrøm, så hovedgeneratoren kan dimensioneres korrekt til grundbelastningen. I visse tilfælde kan dette bruges til at køre i længere tid med lav belastning eller omgå kapacitetsbegrænsninger, hvor netforbindelsen er begrænset.”
Efter installation mener David, at fjernovervågning kan hjælpe virksomheder med at holde øje med energiforbruget, så de undgår at blive udsat for dårligt dimensionerede aktiver i fremtiden. Han konkluderede: “Alt vores udstyr leveres som standard med Aggreko Remote Monitoring (ARM), så vi løbende kan analysere data. Dermed kan vi se, om generatoren konstant er under- eller overbelastet, og op- eller nedskalere pakken efter behov.”
“For enhver virksomhed, der ønsker at øge effektiviteten, anbefaler vi på det kraftigste at rådføre sig med en specialiseret partner. Vi kan hjælpe dig med at forstå de reelle strømkrav i dit projekt og guide dig til en mere effektiv praksis.”
For mere information om Aggrekos energitjenester, KLIK HER.
www.aggreko.com