www.industriogteknik.com
Emerson

Emerson: Den ny IO-Link Master reducerer udgifterne til hardware og fremtidssikrer pneumatiske ventilsystemer gennem IIoT-integration

Kunder kan reducere deres udgifter ved at samle flere IO-Link Masters på en G3 Fieldbus-platform.

Emerson introducerer en ny A-klasse IO-Link Master, som tilbyder kunder en omkostningseffektiv løsning til smarte og analoge sensortilslutninger for AVENTICSTM Series G3 Fieldbus-platformen. G3 IO-Link Master kan anvendes ved maskinkonstruktioner med mange sensorer og pneumatiske ventiler, og hvor det er vigtigt at sikre pålidelig digital datakommunikation mellem feltudstyr som f.eks. sensorer og maskinstyringen. Mulige anvendelsesområder: Biler, dækproduktion, fødevarer og drikkevarer, forpakning og metalbearbejdning.

IO-Link er en internationalt standardiseret I/O-teknologi (IEC 61131-9) for kommunikation på sensor/aktuator-niveau inden for maskinstyring. Ved udskiftning identificerer og indstiller IO-Link-enheder sig automatisk, hvilket sparer tid til vedligeholdelse. IO-Link Master tillader pneumatisk ventilstyring ved hjælp af direkte digital datakommunikation med maskinstyringen. Enheden tilbyder event-baseret samt I/O-kortlagt diagnostik – begge dele er vigtige krav til prædikativ vedligeholdelse for Industry 4.0 og Industrial Internet of Things (IIoT)-applikationer.

Tilføjelse af IO-Link-kapabilitet til vores ventilsystemer gør det muligt for vores kunder at samle flere IO-Link Masters på kun en G3 Fieldbus-platform, hvilket sparer omkostninger til hardware, og gør det muligt for vores kunder at fremtidssikre og positionere sig inden for kravene til Industry 4.0/IIoT-applikationer.

Kunder kan reducere deres udgifter ved at reducere antallet af kommunikationsnoder. G3 IO-Link Master er optimeret for sensor-rige applikationer med otte A-klasse porte for hvert modul til understøttelse af adskillige smarte og almindelige IO-Link-sensorer. IO-Link Master kan opstilles op til 30 meter fra G3. Kombineret med IO-linkets maksimale kabellængde på 20 meter betyder det, at sensorerne kan placeres op til i alt 50 meter fra G3 Fieldbus-platformen. Dette resulterer i færre materialeudgifter og giver mere strømlinede maskiner, idet der er behov for færre kabler.

IO-Link Master tilbyder en komplet Emerson-løsning. Kunder kan opnå fordelene ved at integrerer IIoT i deres systemer ved forbindelse med de IO-Link-kompatible Series AV03/AV05 og 500 ventilsystemer, Series EV12 og EV18 elektropneumatiske trykreguleringsventiler, Series 617 Sentronic LP og Series 614 Sentronic PLUS proportionalventiler, Series ECD-IV og ECD-LV intelligente kompakte vakuumejektorer, Series SM6-AL sensorer til afstandsmåling, Series ST4-2P magnetiske nærhedssensorer, Series PE5 og PE7 tryksensorer og Series AF2 gennemstrømningssensorer. B-klasse IO-Link-løsninger kan desuden understøttes med en valgfri T-adapter.

G3 er den eneste platform baseret på fieldbus-elektronik til pneumatiske ventilsystemer, som har et grafisk display til brug ved opsætning, ibrugtagning og diagnostik. Systemet giver bedre ydelse og reducerer behovet for vedligeholdelse for såvel producenter af originaludstyr (OEMs) som slutbrugere. G3 IO-Link Master kan også konfigureres med G3-webserveren. Den lette adgang til forbindelser gør den elektroniske platform let at samle, anvende og vedligeholde. G3's funktionaliteter tillader brug af programmerbare logiske kontrolsystemer, der effektiv kan slå ventiler til og fra og videresende I/O data fra sensorer, lys, relæer, individuelle ventiler eller andre I/O-enheder via forskellige industrielle netværk.

Andre fordele omfatter kompatibilitet med hele G3-serien af interfaces til ventiler, herunder Series 501, 502, 503 (ISO15407-2), 2035, 2002, 2005, 2012 og 511, 512, 513 (ISO 5599-2). G3 IO-Link Master understøtter de meget anvendte protokoller: EtherNet/IP™ DLR og PROFINET™. Yderligere protokoller er tilgængelige ved forespørgsel.

Se Emerson.com/en-us/catalog/aventics-g3 for flere oplysninger.

Billeder:

Emerson: Den ny IO-Link Master reducerer udgifterne til hardware og fremtidssikrer pneumatiske ventilsystemer gennem IIoT-integration
Billedtekst: Den ny G3 IO-Link Master reducerer udgifterne til hardware og fremtidssikrer pneumatiske ventilsystemer gennem IIoT-integration.

Medier:

Flere ressourcer:

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP