www.industriogteknik.com
FMB

Slutrapport om den niende FMB - Fagmessen for leverandører af mekanisk teknik

Både udstillere, besøgende og arrangører indikerede, at de var meget tilfredse ved afslutningen af FMB - Fagmessen for leverandører af mekanisk teknik - der sluttede den 8. november 2013. Christian Enssle, der er show manager for FMB for showarrangørerne Clarion Events Deutschland GmbH udtaler: ”Vi havde næsten 450 udstillere, en stigning på omkring 10 procent. Antallet af besøgende steg med 2,3 procent til 5.728.”

Slutrapport om den niende FMB - Fagmessen for leverandører af mekanisk teknik
Kvalitetsmål blev også nået
Mere vigtigt end de nøgne tal er dog de mål, der er opstillet af udstillingen, og de blev også opfyldt: ”Mange udstillere og besøgende har bekræftet overfor os, at de har haft tekniske diskussioner på højt plan, og at de har fået nye kunder, leverandører eller partnere. Udstillere meddeler, at de var i stand til at knytte betydelig flere kontakter i år end på tidligere messer,” fortæller Christian Enssle.

FMB bliver bemærket
Udstillingen blev første gang arrangeret i 2005 med det formål at føre de mange mekanisk-tekniske virksomheder i Øst Westfalen-Lippe (OWL) sammen med nye leverandører for at forbedre konkurrenceevnen i den regionale, mekanisk-tekniske industri. Arrangørerne ønskede at etablere et nyt messekoncept, hvor standene var enkle, så udstillerne ikke skulle investere betydelige beløb og megen tid i dem - for når alt kommer til alt er fokus primært sat på diskussioner med besøgende frem for et imponerende udseende.

Oversigt over hele leverandør markedet
Konceptet møder stigende opmærksomhed, med flere og flere udstillere og besøgende, der kommer fra området udenfor OWL. Globale medspillere som Festo, Phoenix Contact og Siemens får nu følgeskab af mange mindre, specialiserede virksomheder, så der opstår et samlet overblik over leverandør markedet - og de besøgende får en hurtig og bekvem mulighed for at udsøge alle de komponenter og tjenesteydelser, der skal til for at konstruere en maskine. De områder, der især skal fremhæves, er teknologi til drev og styring, montering, materialehåndtering og automatiseringsteknologi.

Samarbejde over grænserne
FMB påtager sig en ny rolle som platform for fremmede industri sammenslutninger. Den tyrkiske mekanisk-tekniske sammenslutning, MAIB, var til stede for første gang i år. Tidligt i 2013 underskrev MAIB en aftale med OWL Maschinenbau, der var rettet mod at fremme samarbejdet mellem tyrkiske og Øst Westfalske mekanisk-tekniske virksomheder og deres leverandører. Den største, danske industriforening (DI) var ligeledes tilstede på FMB for første gang, idet de præsenterede et pilot projekt, der skal gøre adgangen til markedet lettere for 18 danske metalforarbejdende- og mekanisk-tekniske virksomheder. Der var også delegationer fra de hollandske og franske handelsassociationer på besøg på FMB.

Energieffektivitet i fokus
Et rundspørge hos de besøgende på FMB afslører, at energieffektivitet er det vigtigste punkt for mange besøgende når de kommer for at vælge nye komponenter til deres produkter eller fabriksudstyr. Derfor var det næppe overraskende, at EnergieArena igen var meget velbesøgt i 2013. Rækken af præsentationer, der var organiseret af Energie Impuls OWL, der er et business netværk med 130 medlemmer, belyste for syvende gang praktiske eksempler på effektiv udnyttelse af energien.

Førende gruppe præsenterede sig selv
Den fælles stand med “It’s OWL – Intelligent Technical Systems”, der er en førende, højteknologisk gruppe, var også meget populær. Her præsenterede især universiteter og højskoler forsknings- og udviklingsprojekter, der gav et glimt af morgendagens verden indenfor industriel produktion - og de demonstrerede de muligheder, der er i den mekanisk-tekniske sektor i Øst Westfalen-Lippe. 174 virksomheder, universiteter og institutioner i regionen er nu aktivt involverede i gruppen.

Mange forudbestillinger til 2014

Arrangørernes stand var også velbesøgt. Christiand Enssle siger: ”Vi fik 85 forudbestillinger til 2014 under selve messen, og vi var også i stand til at møde mange, fremtidige nye kunder.” Blandt de virksomheder, der udstiller på den næste FMB, er Beckhoff Automation, Dreckshage, Festo, Hiwin, item Industrietechnik, Isel,KEB, Lenze, Meusburger, Mitsubishi Electric, RK Rose + Krieger, Stöber Antriebstechnik, VetterKrantechnik, Carl Werthenbach, Wittenstein og Zimmer.

Clarion Events vil bruge perioden indtil 5. november, 2014, til at forstærke FMBs position som leverandørmesse for Nordtyskland, og fortsætte med at forbedre og højne den internationale profil.

Den næste FMB finder sted i Bad Salzuflen Exhibition Center fra 5. til 7. november 2014.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP