www.industriogteknik.com
03
'20
Written on Modified on
De Dietrich Process Systems
De Dietrich Process Systems tilføjer en ny funktion til sit prøvetagningssystem Multiprobe
De Dietrich Process Systems har med sit prøvetagningssystem Multiprobe etableret et ry på markederne for lægemidler og fine kemikalier for sikkerhed og alsidighed, samtidig med at det fortsætter med at tilpasse sig til kundernes behov.
Multiprobe har nu i flere år været en del af De Dietrich Process Systems’ produktpalette som en simpel løsning til at tage prøver på en aldeles sikker måde. Denne prøvetagningsmetode har mange fordele. Man kan ikke alene tage repræsentative prøver direkte i reaktionens centrum, mens processen pågår (såvel som temperatur- og pH-målinger), systemet giver også mulighed for omrøring i modsat retning, hvilket forbedrer blandingseffekten. Alle disse funktioner kan udføres, mens reaktoren arbejder under tryk eller vakuum og uden at skulle mandehullet skal åbnes, hvilket sikrer operatørens sikkerhed.
Den prøve, der tages, er fuldstændigt repræsentativ for produktet, da den tages fra midten af reaktionsprocessen. Den er ikke underlagt fysiske eller kemiske ændringer under overførslen til kolben. Derudover gør muligheden for at tage en virkelig repræsentativ prøve uden at skulle tage trykket af reaktoren eller miste den inerte atmosfære Multiprobe yderst velegnet til kemiske og farmaceutiske processer, hvor der som regel er risiko for kontaminering under prøvetagning.
En ny doseringsfunktion
Som svar på kundernes efterspørgsel har De Dietrich Process Systems introduceret en ny funktion: injektion af et reagens eller en katalysator direkte i reaktionsmediet. Denne funktion, der udvikles og skræddersys i henhold til den enkelte kundes individuelle specifikationer, gør det muligt sikkert at injicere en defineret mængde flydende produkt, endda en lille mængde (nogle få dekagram) på kort tid (nogle få sekunder) i centret af den kemiske reaktion. Systemet er designet til at sikre, at hele den specificerede mængde når reaktionsmediet. For at bekræfte, at funktionen fungerer som forventet, er De Dietrich Process Systems i stand til på deres testcenter at udføre gennemførlighedstest, dog med undtagelse af test, der involverer visse giftige eller farlige produkter.
Takket være det kompakte design er Multiprobe velegnet til installation i både små og store reaktionsenheder og kan let passe ind, hvor pladsen er trang. For at udføre alle disse funktioner bruger systemet kun én reaktordyse, hvilket frigør andre dyser til yderligere brug i processen. Det inkluderer også en eksklusiv rengøringsfunktion, der skyller hele prøvetagningskredsløbet med et passende opløsningsmiddel.