www.industriogteknik.com
26
'20
Written on Modified on
Leuze DK
2D-kodeaflæsere får automation til at køre
Autarky Automation er en af de førende britiske udviklere og producenter af automation og transportsystemer. For at imødekomme de høje krav på et automatiseret dæksystem, har Autarky valgt de sidste nye 2D-kodeaflæsere fra Leuze
Transportsystem til oppumpning af dæk hos Tyre-Line
Kunderne: Autarky og Tyre-Line.En stor del af det, som Autarky Automation tilbyder, hører ind under området modulær transportteknologi. Her tilbyder Autarky et bredt udvalg af standardiserede elementer og tilbehør. Firmaet bidrager således til at minimere den nødvendige tid til projektplanlægning og udgifter til montage. Et godt eksempel herpå er projektet til Tyre-Line: Siden 1984 har firmaet forsynet industrien med hjul- og dæksamlinger – fra trillebøre til højeffektive sportsbiler.
Dæklinjen hos Tyre-Line har længe fungeret med et simpelt dækoppumpningsudstyr til standard hjulsæt i stål. Dækkene til eksklusive letmetalhjul blev pumpet op manuelt. På grund af et stigende antal ordrer blev der købt en Hofmann fyldemaskine til dæk, som kunne klare det komplette udvalg af hjul- og dæksamlinger.
Dernæst skulle hele processen med opbevaring og hentning af samlinger i maskinen automatiseres. Autarky vandt udbuddet vedrørende fremstilling af et egnet transportsystem og satte sin lid til Leuze.
Udfordringen: Dæk er runde.
Der er påsat en let klæbende stregkodeetiket på alle hjul- og dæksamlinger hos Tyre-Line. Det ville have været for kompliceret for Tyre-Line at sætte etiketten på nøjagtigt det samme sted på alle samlinger. Autarky fik derfor den opgave at udvikle en løsning, der kunne læse stregkoden på en pålidelig måde. Og det skulle kunne lade sig gøre på en hvilken som helst placering og i en hvilken som helst position over hele transportbåndets bredde.
»En rund genstand, der altid har den samme fremtoning i en vilkårlig position er en virkelig udfordring for en stregkodeaflæser.«
»En korrekt identificering af samlingerne var dog af afgørende betydning for linjens succes: Detektion af den nødvendige stregkodeinformation for at fortælle Hofmann-maskinen hvilken samling, der blev ført frem, og dermed det lufttryk, der var nødvendigt. Derfor var det så vigtigt at vælge den bedst mulige stregkodeaflæser til denne opgave,« forklarer Brad North, administrerende direktør hos Autarky. For at løse dette problem, har Autarky henvendt sig til sensor-teamet hos Leuze.«
Løsningen: DCR 200i fra Leuze.
»Efter at have drøftet anvendelsen med Leuze-eksperterne, har vi valgt DCR 200i 2D-kodeaflæseren,« forklarer North. Leuze, en førende producent af stregkodeaflæsere med over 50 års erfaring, har udviklet denne model, især for en hurtig og omnidirektionel aflæsning af 1D- og 2D-koder.
»Vi har monteret tre enheder på en strop-indretning i den optimale vinkel og højde, således at det var muligt at læse stregkoden fra enhver position på samlingen og transportbåndet.«
»I kombination med det eksisterende PROFINET-kommunikationsnetværk, detekterer DCR 200i 2D-kodeaflæserne fra Leuze data på stregkoden. Dernæst sendes disse data videre til Hofmann-maskinen.« Autarky har allerede brugt hundredvis af standard stregkodeaflæsere og fotoelektriske sensorer fra Leuze. »Vores mangeårige samarbejde med Leuze og den gode service gjorde det nemt for os at tage beslutningen,« sagde Brad North.
DCR 200i kodeaflæseren: Hurtig og driftssikker.
Den kamerabaserede DCR 200i kodeaflæser bruges til at detektere og identificere stregkoder, stablede koder og Datamatrix koder. Den er især kendetegnet ved sin meget hurtige aflæsningsevne. DCR 200i når hastigheder på op til 6 m/s. Den giver en pålidelig omnidirektionel aflæsning af 1D- og 2D-koder. Det spiller ingen rolle, om de er påtrykte eller markeret direkte, statiske eller i bevægelse, vender omvendt eller spejlvendt. Dette sikres af den hurtige imager, den integrerede højeffektive LED-belysning, såvel som den høje opløsning i kombination med en meget stor feltdybde.
DCR 200i kan rengøres uden problemer og endda bruges i barske omgivelser i modellen med et hus i rustfrit stål med beskyttelsesgrad IP69K/IP67.
Anvendelsen: Enkelt, intuitiv og fleksibel.
Det kompakte design, fastgørelseskonceptet og den enkle håndtering betyder, at det er nemt og hurtigt at integrere DCR 200i i en række forskellige anvendelser. Det gælder for dens mekaniske installation såvel som dens indsætning i drift og konfiguration.
Kodeaflæserne i DCR 200i series betjenes og konfigureres ved hjælp af den grafiske brugergrænseflade på det integrerede Leuze webConfig-redskab via en Ethernet-grænseflade. Et eksternt program er ikke nødvendigt. DCR 200i kan sættes i drift af brugeren på blot tre minutter ved hjælp af konfigurations-wizarden. Desuden er indlæringsfunktionen også en mulighed. Den køres ved hjælp af to knapper på DCR 200i’s kontrolpanel i kombination med en smartphoneapp udviklet af Leuze til konfiguration.
Resultatet: Øget gennemløb, større nøjagtighed.
»I dag passerer der en hjul- og dæksamling igennem oppumpningsmaskinen hvert syvende sekund. Ud over hastigheden drager Tyre-Line også fordel af en større nøjagtighed og gentagelighed af oppumpningen, fordi det automatiserede system har udelukket muligheden for menneskelige fejl.«
Konklusionen fra den administrerende direktør hos Autarky, Brad North, er helt igennem positiv:
»Leuze 2D-kodeaflæsere fungerer nu hos Tyre-Line hver eneste dag fra morgen til aften og hjælper firmaet med at nå betydeligt højere gennemløbsrater.«
Den automatiserede transportanvendelse hos Tyre-Line på video: https://www.youtube.com/watch?v=ktwEvZqprKM
Forfatter
Martina Schili
Corporate Communications/Public Relations
Figur 2: Identificering af samling ved hjælp af 2D-stregkodeaflæsere fra Leuze
Figur 3: Automatiseret transportanvendelse hos Tyre-Line – fra identificering af samling til oppumpning af dæk
Figur 4: Den kamerabaserede DCR 200i kodeaflæser fra Leuze for hurtig afkodning af 1D-, stablede og 2D-koder