www.industriogteknik.com

Ørsted lancerer Osonic-platform og sikrer første aftale om lavstøjsteknologi

Den nye Osonic-jetmetode reducerer undervandsstøj til nær naturligt niveau og muliggør omkostningseffektiv monopile-installation for Luxcaras tyske havvindprojekter.

  orsted.com
Ørsted lancerer Osonic-platform og sikrer første aftale om lavstøjsteknologi

Ørsted offentliggør oprettelsen af sin nye teknologiplatform Osonic samt en aftale om at være foretrukken leverandør til Luxcara, en førende tysk forvalter af aktiver inden for energiinfrastruktur.

Det er første gang, Ørsted indgår aftale om at være foretrukken leverandør af Osonic, som er selskabets støjsvage jetting-teknologi til installation af monopæle, hvilket markerer det første skridt på vejen mod kommerciel anvendelse af teknologien. Installationsmetoden reducerer undervandsstøj betydeligt til et niveau, der ligger lige over den naturlige baggrundsstøj i Tyske Bugt, og den muliggør samtidig omkostningsbesparelser. Metoden skal efter planen bruges i forbindelse med installation af havvindmøllefundamenter til Luxcaras portefølje af havvindprojekter i Tyskland.

Osonic er et støjsvagt alternativ til konventionel ramning. Ørsted har gennem de seneste år udviklet og modnet teknologien, som for nylig blev anvendt ved Ørsteds Gode Wind 3 Havvindmøllepark i Tyskland, der blev idriftsat tidligere på året.

Ved at etablere Osonic som en dedikeret teknologiplatform flytter Ørsted teknologien ind i en kommerciel fase og licenserer nu teknologien og relaterede ydelser til tredjepartsudviklere af havvindprojekter i Europa. Etableringen af Osonic-platformen er i tråd med Ørsteds fokuserede tilgang til kapitalallokering, da teknologien vil øge potentialet for værdiskabelse i fremtidige havvindprojekter og gøre havvind til en endnu mere konkurrencedygtig kilde til grøn energi.

Patrick Harnett, Executive Vice President og anlægsdirektør i Ørsted, siger: "Ved at indgå aftalen med Luxcara flytter vi Osonic fra koncept til kommercielt produkt, hvilket både er et bevis på Ørsteds solide resultater inden for innovation og på Osonics potentiale. Vi oplever en øget interesse fra udviklere af havvind på tværs af centrale europæiske markeder, og med denne skelsættende aftale lægger vi fundamentet for en bredere anvendelse af teknologien." Han tilføjer: "Som en førende udvikler af havvind er vi stolte over at kunne tilbyde vores teknologiydelser til tredjepart. Det understøtter den videre udbygning af havvind, ud over vores egen konstruktionsportefølje på 8,1 GW, og det sætter yderligere skub i opførelsen af havvind som en billig, pålidelig og sikker ressource."

Ørsted vil licensere teknologien til Luxcara og skal i henhold til aftalen om at være foretrukken leverandør også fungere som konsulent inden for projektering, indkøb og opførelse i forbindelse med implementeringen af teknologien.

www.orsted.dk

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP