www.industriogteknik.com

Schneider Electric Præsenterer LK One Switch-serie Efter 40 År

Udviklet med 50 danske elektrikere, har LK One flexFront-stik, optimerede bagterminaler, hurtigere installation, bæredygtige materialer, moderne design og 20 års mekanisk garanti.

  www.se.com
Schneider Electric Præsenterer LK One Switch-serie Efter 40 År
LK FUGA®

Den ikoniske, prisbelønnede LK FUGA®-serie af kontakter og afbrydere, som sidder i mere end 80 pct. af alle danske bygninger, har fået en makker: LK® One. Det helt nye design, der allerede har fået en iF Design-pris for sine innovative egenskaber og æstetiske udtryk, er udviklet i samarbejde med 50 danske elektrikere, og er målrettet nybyggeri i boligsektoren.

Det nyudviklede, prisbelønnede installationsmateriel LK One kommer med 65 kommercielle referencer i produktporteføljen, der står knivskarpt – både i forhold til udseende, indhold og pris.

”Det var vigtigt for os, at elektrikerne sagde god for LK One. At det er produkter, der er nemme at arbejde med, at funktionaliteten er i top, og at de passer ind i den nordiske, minimalistiske boligindretning og en digitaliseret verden. Og vi håber selvfølgelig, at slutbrugerne er enige med os i, at man får rigtig meget kvalitet og design for pengene med LK One,” siger Mark Bitsch, Offer Marketing Manager i Home & Distribution hos Schneider Electric Danmark.

Gennem test, feedback og justeringer har de 50 danske elektrikere og installatører bidraget til løsninger, der gør det lettere at installere og samtidig lever op til kundernes krav om moderne design og funktionalitet. En af de detaljer, som særligt fremhæves, er den nye flexFront™-stikkontakt, hvor fronten altid fremstår ren og elegant uden støvfang eller synlige kanter: Brønden bliver først trykket i bund, når stikproppen sættes i – en lille finesse, der gør en stor forskel i både udtryk og brugervenlighed.

Men fordelene findes ikke kun foran. Bagsiden er også optimeret til at gøre installationen hurtigere og mere effektiv:
  • Terminalerne sidder lige ved siden af hinanden
  • Udløserknapperne er placeret direkte over terminalerne
  • 1½-modulet har ekstra plads til ledninger i bunden
  • Serien leveres med 20 års garanti på de mekaniske funktioner
LK One deler installationsplatform med FUGA og er dermed kompatibel med eksisterende dåser og monteringsrammer. Men LK One er ’sin egen’ og kan ikke mixes og matches med LK FUGA.

LK One er produceret i Europa, der anvendes genbrugsplast i produkterne, emballagen er 100% plastfri, og der er udviklet en transparent miljøvaredeklaration EPD (Environmental Product Declarations) til LK One-produktsortimentet.

LK One blev lanceret på Schneider Electrics Innovation Summit i København 2025, afholdt den 22.-23. oktober.

LK One fås hos førende el-grossister i Danmark.

www.se.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP