www.industriogteknik.com

Volvo Trucks opgraderer Attention Assist med øjensporing

Det forbedrede system bruger to kameraer til at opdage træthed og distraktion, advarer førere med pop-ups og lyde og opfylder EU GSR2-sikkerhedsstandarder for tunge og mellemstore lastbiler.

  www.volvotrucks.com
Volvo Trucks opgraderer Attention Assist med øjensporing

Mange og lange timer på landevejen kræver konstant høj opmærksomhed fra chaufføren undervejs. Volvo opgraderer nu sin Opmærksomhedsassistent (Driver Alert Support-system) for at forbedre dets evne til at registrere og advare chauffører, der viser tegn på uopmærksomhed eller døsighed under kørslen. Formålet med dette endnu mere avancerede system er at yde bedre støtte til chaufføren og bidrage til øget trafiksikkerhed.

Den opgraderede Driver Alert Support gør brug af to kameraer til at registrere tegn på døsighed eller uopmærksomhed under kørslen. Et nyt øjensporingskamera, som er placeret over sidedisplayet i lastbilen, registrerer tegn på distraktion og advarer chauffører ved hjælp af en pop op-meddelelse og en advarselstone. Et fremadrettet kamera, som allerede indgår i det nuværende, Driver Alert Support-system, overvåger køreadfærden og lastbilens position i forhold til vognbanen og vejkanten. Derved registreres de typiske karakteristika for en døsig eller distraheret chauffør.

"Efter flere timers kørsel kan det være svært at holde opmærksomheden og forblive fokuseret bag rattet. Vores opgraderede Opmærksomhedsassistent er nu endnu bedre til at opdage og advare en chauffør, der viser tegn på døsighed eller distraktion. Vores mål er at støtte chaufførerne og hjælpe med at beskytte både dem og de øvrige trafikanter, de deler vejen med," siger Anna Wrige Berling, trafik- og produktsikkerhedsdirektør hos Volvo Trucks. "Vi udvikler og introducerer konstant yderligere sikkerhedssystemer. Hos Volvo Trucks er vores langsigtede vision nul ulykker, hvor Volvo-lastbiler er involveret, og sikkerhed er kernen i alt, hvad vi gør," fastslår hun.

Det opgraderede Driver Alert Support-system opfylder allerede nu EU's opdaterede sikkerhedslovgivning, den generelle sikkerhedsforordning GSR2 inkl. det andet trin. Det træder i kraft i juli 2026 og kræver, at alle lastbiler i EU skal være udstyret med Advanced Driver Distraction Warning-systemer (ADDW). Volvos nye øjensporingskamera er aktivt ved hastigheder over 18 km/t.

Den opgraderede Opmærksomhedsassistent vil være standard på Volvos tunge lastbiler (Volvo FH og FM) samt mellemstore lastbiler (Volvo FL og FE) i hele EU samt nogle markeder uden for EU, bl.a. Norge, Schweiz og Storbritannien. Derudover vil Opmærksomhedsassistenten være tilgængelig for bestilling på andre markeder. Det nye system sættes i produktion fra november 2025. Uden for EU vil Volvo også fortsætte med at tilbyde den nuværende Driver Alert Support-system med det fremadrettede kamera.

Dette er Volvos opgraderede Driver Alert Support-system:
  • Systemet er baseret på to kameraer. Et øjensporingskamera anvendes til at registrere tegn på distraktion baseret på, hvor chaufføren kigger hen. Et frontvendt kamera anvendes til at spore vognbanemarkeringer og sammenligne dem med chaufførens styrebevægelser.
  • Hvis der registreres tegn på distraktion eller døsighed, advares chaufføren med en pop op-meddelelse og en advarselstone.
  • Hvis den uopmærksomme kørsel fortsætter, vises en ny pop op-meddelelse sammen med en forstærket akustisk advarsel.
  • Systemet aktiveres automatisk, når tændingen slås til.
  • Det opgraderede Driver Alert Support-system kan deaktiveres ved hjælp af en kontakt (lovkrav i henhold til GSR).

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP