www.industriogteknik.com
Murrelektronik

MICO har nu NEC klasse 2 godkendelse

Murrelektroniks MICO beskyttelsesmoduler til UL508A styreskabe er en gennemprøvet løsning til lavenergi strømkredse. 8 forskellige MICO moduler er nu NEC klasse 2 godkendt, så der er bred mulighed for at designe dine styringer optimalt.

MICO har nu NEC klasse 2 godkendelse

NEC klasse 2 strømkredse er lavenergi strømkredse med en maksimal effekt på 100 VA og har derfor en begrænset risiko for elektrisk brand eller stød. Ifølge UL508A standarden for kontrolpaneler kræver komponenter, der anvendes eller er tilsluttet i en NEC klasse 2 strømkreds ikke godkendelse.

Hidtil har man brugt en individuel NEC klasse 2 godkendelse til hver eneste klasse 2 lavenergi strømkreds, og det krævede en masse plads. Metoden var ikke omkostningseffektiv og medførte en stor ledningsmontage samt en hel del planlægning. Med Murrelektroniks NEC klasse 2 godkendte MICO modul, er det nu muligt at designe NEC klasse 2 strømkredse endnu hurtigere, endnu mere kompakt og med lave omkostninger. Alt hvad der skal bruges er en standard strømforsyning, som ikke nødvendigvis skal være NEC klasse 2 godkendt, i kombination med MICO for at designe to, fire eller otte separate kredsløb med begrænset energi på en enkel måde. Ved at forbinde flere MICO moduler med det integrerede bridging system, kan antallet af kanaler øges op til en samlet strøm på 40 A. Efterfølgende komponenter knyttet til MICO behøver ikke UL-godkendelse.

MICO har yderligere gennemprøvede funktioner såsom kanal-specifik cut-off i tilfælde af overbelastning, visuel advarsel, lagring af fejl og kaskadestart. Alt sammen noget der giver yderligere fordele og muliggør brug af en mindre strømforsyning.

 

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP