www.industriogteknik.com
21
'22
Written on Modified on
Watlow
Watlow® overtager Eurotherm®
Det glæder Watlow®, der designer og fremstiller komplette, industrielle termiske systemer, at kunne meddele, at de har gennemført deres overtagelse af Eurotherm® fra Schneider Electric Company®, der er en globalt førende leverandør af den digitale ændring af styringer til energi og automatisering. Overtagelsen skete den 31. oktober 2022. Betingelserne for overtagelsen er ikke offentliggjort.
Eurotherm er en førende leverandør af systemer til temperatur-, energi- og proceskontrol, udstyr til styring af måleresultater og -data, samt udstyr til systemer, software og tjenesteydelser til globale, industrielle markeder. Virksomheden beskæftiger omkring 650 medarbejdere på verdensplan, med hovedkvarter i Worthing, U.K. og med hovedfaciliteter til fabrikation i Ledziny, Polen.
Rob Gilmore, Watlows CEO, udtaler: ”Vi er begejstrede for Watlow og Eurotherm, og for alt det, vi skal foretage os sammen. Overtagelsen sker i overensstemmelse med vor vision om at levere innovative, termiske produkter og teknologier, der medvirker til at gøre vore kunders konkurrencemæssige fordele bedre. Kombinationen af Watlow og Eurotherms produkter og teknologier kommer til at skabe nye, globale muligheder for vore fælles kunder, og vil gøre det muligt for os at fokusere på vore avancerede, termiske systemer på vigtige områder.”
Watlow vil etablere Eurotherms lokaliteter i Worthing, U.K. og Dardilly, France, som Advanced Development Centers til sine tilbud af elektroniske- og kontrol-produkter, og har ligeledes planer om at investere i Eurotherms faciliteter i Polen, så de bliver Watlows Manufacturing Center of Excellence i Europa. Denne ekstra kapacitet og formåen bliver også vejen til vækst i andre dele af verden, inklusive Nord- og Sydamerika og Asien.