www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

HMS Networks udvider sin række af højtydende Anybus Gateways

Nye Anybus® Communicator gateways gør hurtig og enkel kommunikation med forbedret operativ ydelse mulig mellem industrielle nerværk.

HMS Networks udvider sin række af højtydende Anybus Gateways


HMS Networks udvider sin række af anden generations Anybus Communicators af højtydende gateways, der gør det muligt at overføre flere og hurtigere data til netværk i industrielle applikationer. Tretten nye udgaver af dataforbindelser mellem EtherCAT, EtherNet/IP, Modbus TCP, PROFIBUS og PROFINET gør det nemt for brugerne at koble op til forskellige kontrolsystemer, fjerne automatiserings 'øer' og maksimere den operative ydelse.

Gennemprøvet og hurtig kommunikation med Anybus NP40 teknologi
Den prisvindende Anybus NP40 industrielle netværksprocessor sikrer, at produkterne lever op til høje krav i form af industriel ydelse, driftsikkerhed og sikkerhed. Med ny hard- og software muliggør gateway'erne øjeblikkelig dataoverførsel – op til ti gange hurtigere end deres forgængere. Brugerne kan ligeledes udveksle betydeligt flere data mellem netværk, da gateway'erne overfører op til 1.500 bytes til og fra opkoblede plc'er.

Solid og sikker kommunikation
Med anvendelse af omhyggeligt udvalgte, industrielle komponenter, og godkendt til CE og UL industri standarder, er gateway'erne designet til at fungere i barske, industrielle omgivelser. For at beskytte brugerne mod cyberangreb er der en fysisk sikkerhedskontakt i gateway'en, der forhindrer uautoriserede ændringer i konfigurationen, og som sikrer, at bootfunktionerne kan modstå angreb og malware smitte.

Hurtig installering og intuitiv konfiguration
Hurtige installerings- og konfigurationsprocedurer er garanteret, takket være et optimeret design af kabinettet, et intuitivt GUI (grafisk bruger interface) samt en dokumentation, der er nem at forstå.

Installering er forenklet på grund af det kompakte design af gateway'en, med fremadvendte porte og DIN-skinne montering, der gør det muligt at montere tæt på tilkoblede enheder, så den nødvendige kabling reduceres.

Brugerne kan konfigurere gateway'erne med træk-og-slip funktioner i det netbaserede GUI, der tilgås via en dedikeret Ethernet port på gateway'en. I GUI'et kan brugerne også overvåge netværkstrafikken, og diagnosticere fejl – før de bliver et problem.

Praktisk assistance er ligeledes tilgængelig, da en QR kode i GUI'et muliggør en trin-for-trin installerings- og konfigurations guide.

”Vi er meget begejstrede over at kunne præsentere disse produkter, der er vore mest avancerede gateway'er,” forklarer Fredrik Brynolf, Product Manager for Anybus gateways hos HMS Networks.
”Produkterne er pålidelige, kraftige og sikre. Oven i dette har de en ny brugervenlighed, takket være det optimerede design og det intuitive GUI. Alt dette gør gateway'erne til et glimrende valg for alle, der ønsker at overføre data mellem industrielle netværk. Produkterne gør det enkelt at forbinde plc'er, fjerne automatiserings 'øer' samt maksimere den operative ydelse.”

Anybus gateways kan leveres omgående som enkeltstående, nøglefærdige enheder. Brugerne kan skræddersy produkterne til at opfylde krav til OEM og brand mærkning. Gateway'erne kan også præ-konfigureres og låses til brug som tæt integrerede kommunikationskomponenter til en automatiseringsenhed eller -maskine.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP