www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

Væksten i industrielle netværk fortsætter trods vanskelige tider – Markedsandele i 2022 for industrielle netværk iflg. HMS Networks

Hvert år analyserer HMS Networks markedet for industrielle netværk for at vurdere fordelingen af nyopkoblede nodes i automatiseringen af fabrikker. Dette års undersøgelse viser, at markedet for industrielle netværk forventes at vokse med 8 procent i 2022.

Væksten i industrielle netværk fortsætter trods vanskelige tider – Markedsandele i 2022 for industrielle netværk iflg. HMS Networks

Markedsandele 2022 iflg. HMS Networks – Fieldbus, industrielt Ethernet og trådløst.


Industrielt Ethernet udviser stadig den hurtigste vækst, og udgør nu 66 procent af alle nyinstallerede nodes (65 procent sidste år). Andelen af Fieldbus er 27 procent (28), mens trådløst stadig har en 7 procents markedsandel. PROFINET og EtherNet/IP deler førstepladsen for netværk med 17 procents markedsandel, med EtherCAT lige i hælene med 11 procent.

HMS Networks præsenterer nu deres årlige analyse af markedet for industrielle netværk, med fokus på nyinstallerede nodes indenfor global automatisering af fabrikker (en node defineres som en maskine eller enhed, der er koblet op til et industrielt feltnetværk). Som uafhængig leverandør af løsninger til Industrielt ICT (Informations- og kommunikationsteknologi) har HMS en betydelig indsigt i markedet for industrielle netværk. 2022 undersøgelsen omfatter estimerede markedsandele og vækstrater for fieldbus, industrielt Ethernet og trådløse teknologier.

I undersøgelsen konkluderer HMS, at det industrielle netværksmarked fortsætter med at vokse, og at den totale markedsandel i 2022 forventes at blive +8 procent – og dermed en bekræftelse på, at netværksopkobling i fabrikker fortsat er vigtig.

Industrielt Ethernet vokser roligt
Med en vækst på 10 procent fortsætter Industrielt Ethernet med at vinde markedsandele. Industrielt Ethernet udgør nu 66 procent af det globale marked for nyinstallerede nodes i automatisering af fabrikker (sammenlignet med 65 procent sidste år). EtherNet/IP og PROFINET deler førstepladsen med 17 procent markedsandel, men EtherCAT foretager et stort skridt fremad og opnår tocifrede tal for første gang med en markedsandel på 11 procent. Modbus-TCP gør det også godt, da det vokser til 6 procents markedsandel.

Fieldbus vokser igen
Fieldbus har 27 procent markedsandel, sammenlignet med 28 procent sidste år. Der er imidlertid en interessant kendsgerning bag disse tal, da HMS konkluderer, at trods tabet af en procents markedsandel forventes det aktuelle antal installerede fieldbus nodes at vokse med 4 procent i 2022, sammenlignet med sidste år og efter fald i adskillige år. Grunden hertil anses for at være, at fabrikker foretrækker løsninger med industrielt netværk i usikre tider som de nuværende, på grund af eftervirkningerne fra Corona og den vanskelige situation på komponentmarkederne.

PROFIBUS er stadig den mest installerede fieldbus med en markedsandel på 7 procent, fulgt af Modbus-RTU med 5 procent og CC-Link med 4 procent. Interessant nok fortsætter Modbus teknologierne TCP og RTU med at være bredt anvendte, også i moderne fabrikker, idet de sammen svarer til 11 procent af markedet i 2022, sammenlignet med sidste år.

Trådløs anvendelse under udvikling – 5G påvirkning afventes stadig
Trådløs vokser med 8 procent, hvilket svarer til den generelle vækstrate i netværksmarkedet, der stadig er på 7 procent. Den typiske brug omfatter erstatning for kabelapplikationer, trådløs adgang til maskiner samt opkobling til mobilt, industrielt udstyr. Markedet venter stadig på indsats og virkning af 5G i næste generation installationer af fabriksautomatisering.

Industrielle netværk er nøglen til produktivitet og bæredygtighed i fremstillingsprocesserne
”Sammenkobling i industrielle netværk er en fuldstændig nøgle til at opnå produktivitet og bæredygtighed i moderne fabrikation, og det er hovedårsagen til den vækst, vi ser i markedet for industrielle netværk,” siger Anders Hansson, Chief Marketing Officer hos HMS Networks.
”Fabrikker arbejder konstant på at optimere ikke blot produktivitet og bæredygtighed, men også kvalitet, fleksibilitet og cybersikkerhed, og vi ved, at fast, industrielt netværk også er nøglen til at opnå dette. Mens vi ser vækst på alle netværksområder, er det især interessant at se, at de etablerede netværksteknologier igen viser tegn på vækst.”

Regionale variationer i netværk
EtherNet/IP og PROFINET er førende i Europa og Mellemøsten, med PROFIBUS og EtherCAT som næstbedst placerede. Andre populære netværk er Modbus (RTU/TCP) og Ethernet POWERLINK. Det amerikanske marked domineres af EtherNet/IP, med EtherCAT som stærk udfordrer med voksende markedsandele. PROFINET er førende på et fragmenteret, asiatisk marked, fulgt af EtherNet/IP og de stærke udfordrere CC-Link/CC-Link IE Field, EtherCAT, PROFIBUS og Modbus (RTU/TCP).

Video:
HMS TechTalk, Anders Hansson giver baggrunden for dette års undersøgelse, og kommenterer resultaterne.

Anvendelse: Undersøgelsen inkluderer HMS' vurdering for 2022, baseret på antallet af nyinstallerede nodes i automatiseringen af fabrikker. En node defineres som en maskine eller enhed, der er koblet op til et industrielt feltnetværk. De viste tal repræsenterer HMS' underbyggede betragtninger, med hensyntagen til kolleger i industrien, vore egne salgsstatistikker og den overordnede opfattelse af markedet.


Væksten i industrielle netværk fortsætter trods vanskelige tider – Markedsandele i 2022 for industrielle netværk iflg. HMS Networks

Anders Hansson, Chief Marketing Officer, HMS Networks

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP