www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

HMS leverer Anybus-modul nr. 3.000.0000 til Bosch Rexroth

HMS Industrial Networks har sendt sit Anybus-modul nummer tre millioner til Bosch Rexroth. Bosch Rexroth anvender hovedsagligt Anybus-moduler til at forbinde svejsnings- og tætningskontroller til de forskellige styringssystemer, der bliver anvendt I automationsteknologi.

HMS leverer Anybus-modul nr. 3.000.0000 til Bosch Rexroth
Anybus’ indlejrede produkter er udskiftelige kommunikationsmoduler til forskellige fieldbus og industriel ethernet-netværk. Modulerne tilbyder multinetværksforbindelse til de største netværkstandarder.

Langt samarbejde mellem Bosch Rexroth og HMS
Bosch Rexroth og HMS har haft et succesfuldt samarbejde i mere end ti år. Harald Lukosz, der er direktør for Engineering Tightening and Welding Systems i Bosch Rexroth forklarer, hvorfor man har valgt Anybus: ”Vi har valgt Anybus af to årsager: Først og fremmest er den meget kompakt og nem at integrere, og for det andet på grund af teknologien inden i.”

Staffan Dahlström, der er CEO i HMS Industrial Networks, siger: ”Anybus kommunikationsmodulerne understøtter alle de store fieldbus- og industriel ethernet-netværk, som Bosch Rexroth kræver i deres svejsnings- og tætningskontroller, og forbinder dem til de forskellige styringssystemer, der bliver anvendt i automationsteknologi.”

Kompakt og energieffektiv
Bosch Rexroth anvender Anybus CompactCom kommunikationsmoduler, som kun bruger lidt strøm og er meget kompakt (5,2 cm x 5,2 cm). Kommunikationsmodulerne giver en meget pålidelig multinetværksforbindelse til de vigtigste standarder på markedet i dag. De standardiserede hardware- og softwareinterfaces gør det muligt nemt at skifte modulerne ud med hinanden. Sagt på en anden måde: Man kan få forbindelse til hvilket som helst netværk ved simpelthen at skifte modulet ud.

Anybus’ historie
Det første Anybus-modul blev leveret i 1994. Eftersom at antallet af fieldbus’er steg hurtigt på den tid, var Anybus-konceptet banebrydende innovation, fordi brugerne fik adgang til stort set alle industrielle netværk. I dag er tre millioner Anybus-moduler tilsluttet i industrien. Multinetværksforbindelsen er stadig den største fordel for brugeren.

”Den første million Anybus-moduler tog os ti år at sælge,” siger Staffan Dahlström. ”Den anden million tog kun fem år, og den tredje million kun to. Så vi skal nok ikke vente længe på at levere modul nummer fem millioner,” konkluderer han.

Foto: Staffan Dahlström (til venstre), CEO i HMS Industrial Networks AB overdrager Anybus-modul nummer tre millioner til Harald Lukosz (til højre), chef for Engineering Tightening and Welding Systems i Bosch Rexroth AG.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP