www.industriogteknik.com
07
'14
Written on Modified on
EPLAN
Strategiske partnere: Mitsubishi Electric Europe og Eplan
Mere integration til el-konstruktion og PLC-programmering At overføre data fra el-konstruktion direkte til PLC-programmering er idag state-of-the-art teknologi med integrationen af Eplan Electric P8 og GX Works2. Men stadigvæk stiler Mitsubishi Electric Europe og Eplan som partnere højere i e-F@ctory Alliance, der skal øge projektkvaliteten og datakvaliteten for brugerne.
Hartmut Pütz.jpg: »Projektkvaliteten og datakvaliteten øges gennem integration med GX Works2, og samtidigt reduceres omkostningerne og udviklingstiden hos vores fælles kunder,» siger Hartmut Pütz, der er direktør for Mitsubishi Electrics Factory Automation - European Business Group.Udviklingsafdelingerne i Mitsubishi Electric og Eplan arbejder tæt sammen for at realisere den optimale integration mellem el-konstruktion og PLC-programmering. Eplan Platform og GX Works2 - Mitsubishi Electrics programmeringssoftware til deres PLC´er af MELSEC-typen - er nu forbundet via en ny interface. Dette reducerer udviklingsudgifterne med mere end 50 procent for deres fælles kunder. Her er et helt specifikt brugerscenarie: En el-konstruktør laver et ledningsdiagram, og med et klik med musen sender han informationerne om I/O-adresserne og funktionsteksten (som eksempler) til PLC-programmøren, som programmerer GX Works2-styringen. Denne automatiske dataudveksling forhindrer tidsrøvende og dyre forespørgsler.
Samtidig giver det væsentlige besparelser i udvikling og beregning af anlæg og systemer. Som en del af denne platform kombinerer Eplan Electric P8 data til elektrisk hardware-planlægning med styringsteknologi og tilhørende detaljerede dokumentation. »Projektkvaliteten og datakvaliteten øges gennem integration med GX Works2, og samtidigt reduceres omkostningerne og udviklingstiden hos vores fælles kunder,» siger Hartmut Pütz, der er direktør for Mitsubishi Electrics Factory Automation - European Business Group. Direktør for Eplan, Maximilian Brandl, tilføjer: »Vi er glade for at være en del af Mitsubishi Electrics partnernetværk. Vores globale kunder får fordel af E-CAD og PLC-interfacet og af den store mængde komponenter i Eplan Data Portal. Desuden vil samarbejdet med Mitsubishi Electric Europe styrke vores tilstedeværelse på det japanske marked.»
Maximilian Brandl.jpg: Direktør i Eplan, Maximilian Brandl: »Vores globale kunder får fordel af E-CAD og PLC-interfacet og af den store mængde komponenter i Eplan Data Portal.»
Den centrale Eplan Platform indeholder alle data fra den indledende planlægning til det detaljerede ingeniørarbejde. Informationerne kan anvendes som base for efterfølgende projektfaser i den PLC-orienterede automation. Desuden kan makroer (biblioteker) og CAD produktdata fra Mitsubishi Electric integreres for at gøre komponentudvælgelse, konfiguration og diagram konstruktion hurtigere. Når først den elektriske konstruktion er færdig, kan alle de data, der er gemt i Eplan, importeres direkte ind i GX Works2. Dette sikrer hurtig og enkel systemkonfiguration og -programmering. Projekter, der er gemt i biblioteker, kan også anvendes i fremtidige applikationer. En funktion, et program eller en systemstruktur, der er blevet konstrueret, testet og godkendt, er derefter tilgængelig for integration med et nyt system på bare få minutter, hvilket forenkler oprettelsen af nye projekter betydeligt. Konstruktøren får fordel af disse nye innovative konstruktionsløsninger, der går på tværs af fagområderne og rækker ud over projektfaser og udviklingsprocesser.