www.industriogteknik.com
18
'14
Written on Modified on
EWON
eWON Flexy
eWON Flexy er verdens første modulære, industrielle M2M router, der gør det muligt for OEM og system integratorer at forbinde fjernplacerede enheder, hvor teknologierne til kommunikation bliver ved med at skifte (2G, 3G, 4G, WiFi,…) og at kommunikere universelt med det mest forskellige udstyr i felten. Med sit koncept med basis moduler, der kan indeholde op til fire udvidelseskort, tilbyder Flexi sine slutbrugere et nærmest ubegrænset antal muligheder: Fra en simpel seriel, MPI eller Profibus gateway til Ethernet, til WiFi LAN router med redundans via et 3G modem.
eWON Flexy giver mulighed for at erstatte kommunikation via radio- og telefonforbindelser – og stadig være med i udviklingen af kommunikations teknologier. Ved at kombinere data indsamling og fjernadgang giver Flexy brugerne mulighed for at modtage alarmer, overvåge data og foretage fejlfinding i industrianlæg med omkostningsvenlige løsninger.Industrien skal hele tiden være med i den konstante og hurtige udvikling indenfor teknologier til kommunikation. For blot få år siden var det nyeste 2G (GPRS), men i dag taler alle om 3G og sågar 4G (LTE).
Trådløs teknologi findes også overalt i industrien. Denne non-stop udvikling af teknologier går imod tankegangen i en industriel verden, der af natur er konservativ.
”Når en fabrikant godkender og begynder at anvende en løsning kræver det en tidsramme på mindst ti år,” siger Serge Bassem, CEO hos eWON.
Det fleksible router koncept: Det første i verden!
EWON Flexy opfylder dette behov for at opgradere kommunikationsteknologier - uden at skulle udskifte udstyr.
”Konceptet med fleksibilitet er ikke nyt i industrien. Det kendes allerede indenfor PLC'er, men det er nyt indenfor selve routeren,” tilføjer Serge Bassem.
Denne fornyelse er svaret på både udfordringen med at forbinde fjerntliggende lokaliteter i et miljø, hvor teknologierne til kommunikation skifter hurtigt, og på behovet for universel kommunikation med forskellige felt enheder, uanset hvilken protokol de måtte anvende - som eksempler herpå kan nævnes PLC'er, HMI'er, IP kameraer, energi målere, sensorer, etc.
Den nye eWON Flexy router er fleksibel på flere niveauer. Først er der WAN fleksibiliteten, der giver brugeren et udvalg af udvidelseskort til opkobling med internettet: LAN, RTC, WiFi, CDMA, 2G, 3G.
Dernæst er der FIELD fleksibiliteten, der påvirker valget af basis moduler og udvidelseskort til forbindelse med enhederne: fire-ports Ethernet switch, RS232/422/485 serielle porte, MPI/ Profibus port.
Til slut skal det nævnes, at eWON Flexy tilbyder applikationer, der gør det nemt at tilbyde value-added tjenester som for eksempel data logging og underretning om alarmer.
”Denne fleksibilitet understreger vor store styrke: Kompatibilitet.”
”Vi arbejder med mange partnere, og hver eneste af dem udvikler deres egen type PLC. Det er derfor, at vi bruger standard- og åbne protokoller til tilslutningen af vore routere til disse API'er - hvilket i sig selv gør forbindelsesmulighederne nemme.”
”Med Flexy bliver det simpelthen en børneleg,” konkluderer Serge Bassem.