www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

Ixxat Smart Grid gateways gør det muligt at koble IO og Wi-Fi sensorer til energinetværk

HMS Networks udvider nu sin serie af Ixxat® SG-gateways til energikomponent netværk. To nye multi IO udgaver samt sensorer eller enheder i Wi-Fi netværk kan kobles til energisystemer, der bruger EC 61850 og IEC 60870. Brugerne kan drage fordel af direkte og gnidningsløs adgang til sensordata fra kontrolrummet, samt kapacitet til industriel IoT overvågning, vedligeholdelse og prognoser.

Ixxat Smart Grid gateways gør det muligt at koble IO og Wi-Fi sensorer til energinetværk

Aktivering af digital energikontrol
Digitalisering af energiteknologi er vigtig for at kunne beherske fremtidens udfordringer med bæredygtig energiforsyning. Med Ixxat SG-gateways får fabrikanter af enheder, systemintegratorer, energileverandører og ansvarlige for drift af netværk øjeblikkelig information om status i kontrolrummet gennem direkte adgang til data fra anlægget, der kommer fra forskellige kilder. Det medfører effektiv drift af systemer, hurtig reaktion på forstyrrelser i netværket, samt fjernovervågning og -vedligeholdelse af enheder og systemer. Den kompakte Ixxat SG-gateway er især velegnet til eftermontering i driftsanlæg og til digitalisering af underanlæg, og anvendes på mange områder indenfor energiautomatisering, d.v.s. i kraftværker og hos store energiforbrugere.

Alt-i-én løsning med al nødvendig opkobling
Takket være det store udvalg af interfaces og understøttede protokoller gør Ixxat SG-gateways det unødvendigt at installere flere, separate gateways – som eksempelvis fieldbus gateways, sensor gateways, IoT gateways og firewalls. Oveni den eksisterende support til IEC 61850, IEC 60870, EtherNet/IP, PROFINET, MQTT og 4G, har de to nye SG-gateways muligheder for Multi-IO og Wi-Fi (WLAN iflg. IEEE 802.11 a/b/g/n). Med dette kan såvel traditionelle som trådløse sensorer nemt forbindes til kontrolrum og sky-systemer. Foruden RS232/485 og Ethernet er der adgang til otte digitale input/output (24 V DC) og otte analoge input (0-20 mA eller 0-10 V), til direkte tilslutning til sensorer, der alle kan kobles til eller fra via software. Eksempler på applikationer er: Temperaturovervågning af stærkstrømsledninger via Wi-Fi ved brug af Modbus TCP, måling af tryk og densitet i kølevæsker ved brug af Modbus RTU, og måling af rumtemperatur eller -fugtighed i bygninger med analog eller digital IO.

Effektiv og sikker adgang til alle data
Data fra sensorer, fieldbus'er og energiprotokoller gøres tilgængelige af SG-gateways i applikationer til kontrolrum, i SCADA og kan også integreres i brugerens valgfrie skysystemer. For direkte at bruge data i et målrettet system og protokol, kan data forbehandles af SG-gateway'en ved brug af WEBPLC. Datasikkerheden sikres via en lokal firewall, ved styring af adgang og via krypteret datatransmission. Afhængig af den anvendte protokol gøres dette med enten openVPN eller TLS 1.3.

Få mere at vide om IXXAT SG-gateways på: www.ixxat.com/energy



Ixxat Smart Grid gateways gør det muligt at koble IO og Wi-Fi sensorer til energinetværk

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP