www.industriogteknik.com
STAHL

Mindre vægt, mere lys, længere levetid: Ny generation af robuste armaturer med lysstofrør til eksplosionsfarlige områder

Mindre vægt, mere lys, længere levetid: Ny generation af robuste armaturer med lysstofrør til eksplosionsfarlige områder
Foto: De eksplosionssikrede EXLUX 6001 armaturer er mere kompakte, lettere, mere robuste og mere anvendelige end deres forgængere og mange konkurrerende produkter

R. STAHLs nye serie af lysarmaturer til anvendelse i Ex zone 1/21 og 2/22 eksplosionsfarlige områder, frembyder bedre energiudnyttelse end tilsvarende produkter, og præsterer ca. 10 procent mere lysudbytte. De nye EX6001 armaturer er udført i et design, der er betydeligt mere kompakt, stabilt og vridningssikkert end deres EXLUX 6000 forgængere.

Gennem de seneste godt tyve år er der blevet taget mere end en million af de gennemprøvede EXLUX 6000 armaturer i brug på verdensplan, og den nye generation indfrier de stigende forbrugerkrav om en tilsvarende økonomi, mens de forbedrede produkter, der har endnu bedre tekniske egenskaber, afspejler den nyeste state-of-the-art.

Afhængig af klasseringen er 6001 lysgiverne fra 25 til 33 procent lettere end de tidligere modeller og mange konkurrerende produkter. Brugerne kan nu også drage fordel af det ekstremt robuste design af de slankere og smallere enheder: Til forskel fra de fleste andre lysgivere kan de nye enheder anvendes i ekstremt lave temperaturer (helt ned til minus 300 C). Det fører i mange tilfælde til en afgørende udvidelse af applikationsområderne, og bevirker lavere omkostninger, da det ikke er nødvendigt med ekstra specifikationer.

For at gøre en trinvis udskiftning af eksisterende EXLUX enheder nemmere, er installationen af nye enheder fuldt ud kompatibel med tidligere serier. I tilgift sikrer hurtigt udskiftelige reservedele en hurtig og nem vedligeholdelse.

Lige som før kan de nye armaturer leveres med kunde-specificerede modifikationer på forlangende. Dertil kommer, at R. STAHL kan levere omkostningseffektive standard modeller med et strømforbrug på 18 W, 36 W eller 58 W med kort varsel.

Disse modeller er tilstrækkelig udstyret til hovedparten af alle typiske applikationer, med 4 mm2 klemterminaler, 5-leder gennemgående fortrådning og en fuldfase sikkerhedsnedlukning. Den nye serie overholder fuldt ud kravene fra alle, nugældende industristandarder. Især er den nye, silikonebaserede skumpakning blevet optimeret til største holdbarhed, som foreskrevet i IEC 60079. Denne forseglingsmetode, der er modstandsdygtig overfor både forskellige kemikalier og UV stråling, sikrer sammen med armaturets hængsel og en nydesignet centrallås, IP67 beskyttelse i mange år.

6001 serierne kan leveres omgående. Der kommer flere produkter i den nye EXLUX generation: i 2013 og 2014 bliver programmet udvidet med både ekstratilbehør som eksempelvis adaptere til mastemontering, og med flere modeller som for eksempel nødbelysning, lys med adresse moduler og T5 lys til zone 2 brug. Ydermere vil der snart kunne leveres LED lys fra R. STAHL, men disse baseres på en helt anderledes indkapsling og bliver udstyret med materialer og egenskaber, der er optimerede til LED teknologi.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP