www.industriogteknik.com
27
'13
Written on Modified on
HMS Industrial Networks AB
Den kortløse forbindelse.
Amerikanske Nagel Precision skaber forbindelse mellem sine honemaskiner og alle slags industrinetværk via Anybus X-gateways.
Hvis man bygger verdensførende industrielle honemaskiner som Nagel gør, bliver ens udstyr efterspurgt af fabrikker i hele verden. Det kræver, at ens udstyr er kompatibelt med de forskellige it-systemer, der findes på markedet. Men udvikling af kompatibelhed kan være en både tidsrøvende og ressourcekrævende opgave. Nagel Precision Inc. har fundet en nem løsning på problemet med Anybus X-gateways.Nagel Precision Inc. i Ann Arbor, Michigan, er det amerikanske datterselskab af tyske Nagel Maschinen- u. Werkzeugfabrik GmbH.
Virksomheden udvikler maskiner til honing, slibning og cylinderboring, hvilket bliver anvendt i forbindelse med produktion af motorblokke, gear, tandhjul, ventiler og andre metaldele, som kræver en glat overflade.
Maskinerne er installerede i fabrikker i hele verden af virksomheder som GM, Chrysler, KIA, Hyundai, and Ford – for at nævne nogle få.
Netværksdilemmaet
Nagel Precisions udstyr bygger på et EtherNet/IP-baseret kontrolsystem med en Allen Bradley PLC og ofte med Rockwell Kinetix 6000 Multi-Axis Servo Drives som kerne.
Nagel blev imidlertid konfronteret med det problem, at udstyret skulle kommunikere med andre netværk, fordi maskinerne bliver solgt i hele verden. Især Profinet, som ofte anvendes i bilproduktion.
“I begyndelsen anvendte vi netværkskort fra en tredjepart,” fortæller direktør for Informationsteknologi i Nagel Precision Inc. Jim Saule.
”De var imidlertid lidt besværlige, fordi de dels krævede en del konfiguration og dels var ret dyre. Det kunne også være svært at finde det rette kort. Jeg begyndte derfor at undersøge Anybus X-gateway fra HMS nærmere. Jeg kunne godt lide, at man kunne understøtte flere forskellige netværk med den samme konfiguration – det ville spare os for meget arbejde,” siger han.
Halverede omkostninger
De første Anybus X-gateways blev installeret for to år siden i Nagel Precisions systemer. Løsningen blev leveret af HMS’ leverandør i Michigan: McNaughton McKay Inc.
Muligheden for at fokusere på kerneforretningen frem for at bruge tid på at forbinde netværk har været et vigtigt parameter for at vælge Anybus. Og så er prisen på gateways den halve af netværkskortene fra tredjepart.
”Vi har ikke brug for at kende hver eneste controller i verden,” siger Jim Saule.
”Vi vil hellere fokusere på at gøre vores honemaskiner endnu bedre. Det har Anybus X-gateways gjort muligt for os. Derudover koster et netværkskort cirka 1.200-1.500 dollar. Vi er nede på det halve for en gateway.”
Sådan fungerer det
Hvis honemaskinen skal installeres i en fabrik med EtherNet/IP, kan den kobles direkte til netværket. Men hvis fabrikken kører med et andet netværk (for eksempel Profinet), er det nødvendigt med Anybus X-gateway, som fungerer som en ’oversætter’ mellem EtherNet/IP og fabrikkens system. Anybus vil så oversætte parametre som position, driver-status, start/stop-kommandoer med mere.
Kommunikationsstrømmen er gennemsigtig på begge sider af gatewayen, og gør dermed honemaskinen i stand til at kommunikere med hele produktionens netværk.
”Vi har anvendt Anybus X-gateway i mere end to år nu, og det har fungeret fejlfrit,” fortæller Jim Saule fra Nagel Precision.
”Jeg har selv designet denne type systemer i mere end 20 år, og jeg sætter virkelig pris på, at vi kan understøtte mange forskellige netværk med Anybus X-gateway. Jeg vil helt sikkert anbefale enhver maskinbygger at se nærmere på Anybus. Alsidigheden er fantastisk og der er store besparelser at hente,” siger Jim Saule.
Anybus X-gateways gør Nagel’s Allen Bradley PLC i stand til at tale
sammen med ethvert andet produktionsværk. Eksemplet her anvender en
Slave-Adapter X-gateway mellem det EtherNet/IP-baserede udstyr øverst og
det Profinet-baserede udstyr nederst.
Sådan virker det