www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

HMS leverer Anybus-modul nummer 2 millioner til Atlas Copco

HMS Industrial Networks har leveret sit Anybus®-modul nummer 2 millioner. Produktet blev sendt til Atlas Copco Tools i Sverige, som havde behov for at forbinde et af deres systemer til EtherNet/IP.

HMS leverer Anybus-modul nummer 2 millioner til Atlas Copco
I starten af 2012 forlod Anybus-modul nummer 2 millioner HMS' produktionsanlæg i Halmstad, Sverige. Det pågældende modul var et Anybus CompactCom™, der skaber forbindelse til EtherNet/IP. Det er nu integreret i en Atlas Copco Power Focus 4000 – et topmoderne kontrolsystem til trykluftnøgler i industrien.

"Hos HMS er vi meget stolte over at have nået denne markante milepæl, og det er en særligt stor glæde, at vores modul nummer 2 millioner var til Atlas Copco – en moderne og førende industrivirksomhed, der har været med helt fra begyndelsen", siger Niclas Johansson, Global Sales Director hos HMS. "Denne milepæl bekræfter vores position som den førende leverandør af produkter til industrikommunikation, og vi vil fortsat levere Anybus-produkter, der giver kunderne en solid og pålidelig netværksforbindelse."

Atlas Copco – Anybus-bruger siden 1990'erne
Atlas Copco tog tidligt Anybus-konceptet til sig og har benyttet teknologien siden midten af 1990'erne. Anybus giver Atlas Copcos eldrevne værktøjer forbindelse til alle større industrielle netværk. Anybus-moduler kan udskiftes indbyrdes, og derfor er det nemt at skifte til et andet modul for at få forbindelse til et andet netværk. Der er ikke behov for modifikationer af hardware eller software.

KarlJohan Börjeson, Vice President, Marketing hos Atlas Copco Motor Vehicles siger: "For fortsat at levere topmoderne produkter til vores kunder er vi nødt til at være på forkant med teknologien. Ved at bruge Anybus kan vi slutte vores produkter til alle industrielle netværk og sikre, at de altid er opdaterede med den nyeste netværksteknologi. Takket være Anybus kan vi fokusere på vores kernekompetence i stedet for at holde os opdateret med alle de industrielle netværk."

Historien om Anybus
Det første Anybus-modul blev udviklet i 1994. Dengang var det et revolutionerende teknologisk fremskridt, der gav brugere adgang til feltbus-netværkene, der var under hastig udvikling. I dag, 18 år senere, anvendes Anybus-moduler af millioner af industrielle enheder over hele verden og holder dem opdateret med de nyeste landvindinger inden for industrielle forbindelser. Kommunikationsmodulerne er enten integreret i kundernes produkter eller fungerer som selvstændige "oversættere" mellem industrielle enheder og netværk.

KarlJohan Börjeson, Vice President, Marketing hos Atlas Copco Tools modtager prisen for Anybus nummer 2.000.000 af HMS' Global Sales Director Niclas Johansson.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP