www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

CANopen X-gateway familien

Den nye Anybus X-gateway serie forbinder CANopen netværk til ti andre fieldbus- og industrielle Ethernet netværk.

CANopen X-gateway familien
HMS Industrial Networks viser en betydelig forbedret udgave af X-gateway familien på SPS/IDC Drives messen i Nürnberg, Tyskland. Serien omfatter ti helt nye CANopen master (til administration) gateways i en lille og slank boks. De nye, kraftige CANopenX-gateways gør det muligt for enhver CANopen enhed med slave funktion at kommunikere med næsten alle andre fieldbus- eller industrielle Ethernet netværk.

CANopen gateway serien omfatter enheder til alle populære fieldbus udgaver som Profibus , DeviceNet, Modbus, ControlNet - og til industrielt Ethernet med Profinet, EtherNet/IP, EtherCAT og Modbus-TCP protokol.

Typiske applikationer er CANopen baserede netværk som skal integreres i mere funktionelle fieldbus- og industrielle Ethernet netværk. Systemerne sigter mod maskinbyggere, sektorer med transport og infrastruktur, medicinalbranchen og alle slags distributions- og kontrol applikationer til energisektoren, inklusive vedvarende energi.

De små CANopen gateways er bygget ind i plasticbokse som slanke enheder, der kan monteres på standard DIN skinner med 24 volt strømforsyning. Med basis i de gennemtestede Anybus kommunikations moduler fungerer de som intelligente link mellem to industrielle netværk. På CANopen siden fungerer de altid som master (til administration) mens de fungerer som slaver (servere) på uplink siden af netværket. Implementeringen er bygget på HMS NP30 mikroprocessorer og den er certificeret af CAN in Automation (CIA) i fuld overensstemmelse med CANopen DS 301 v4.0.2 standarden.

Til konfigurering af CANopen master interfacet kan ethvert standard CANopen konfigureringsværktøj bruges. Uplink fieldbus- eller Ethernet slave interfacet konfigureres med en standard enhedsbeskrivelses fil (GSD / EDS) og PLC'ens standard opsætningsværktøj. Det er ikke nødvendigt at programmere. Gateway'en transmitterer I/O data fuldstændig transparent mellem de to netværk – I/O data fra uplink fieldbus / Ethernet netværket kortlægges som CANopen PDO og omvendt.
Gateway'erne integreres nemt i enhver form for industrielt automatiseringssystem og sikrer et flydende informations flow mellem CANopen og ti andre fieldbus /Ethernet netværk. Anybus X-gateway'erne kombinerer stor pålidelighed med fleksibilitet, hvilket gør dem til uundværlige værktøjer til konstruktion af systemer og for betjening indenfor alle grene af industrien.

Med tilføjelsen af den nye CANopen serie består Anybus X-gateway familien nu af mere end 200 individuelle gateway'er der kan kommunikere med næsten enhver fieldbus eller industrielt Ethernet netværk.
Alle udgaver arbejder ens - så der er en fleksibel standard løsning til forbindelse mellem to industrielle netværk.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP