www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

EtherNet/IP Plug-in modul med to porte

Et nyt EtherNet/IP modul med integreret switch reducerer omkostningerne til infrastruktur og eliminerer behovet for eksterne switche.

EtherNet/IP Plug-in modul med to porte
HMS Industrial Networks udvider sin Anybus-CC familie med et to ports Ehernet/IP kommunikationsmodul med integreret switch. Modulet er det nyeste medlem af HKS’ Anybus-CC familie, der består af plug-in kommunikationsmoduler, der udgør udskiftelige tilkoblingsløsninger til alle større fieldbus- og Industrial Ethernet netværk inklusive Profibus, DeviceNet, CC-Link, CANopen, Profinet, EtherCAT og Modbus-TCP. Anybus-CC moduler anvendes som interface til kommunikation med intelligente automatiseringsenheder som eksempelvis drev, HMI’er (Human-Machine-Interface), robotter, invertere, instrumenter og vægte.

Den nye to ports udgave tillader EtherNet/IP real-time kommunikation med bus- eller ring topologi. Modulerne er en nem måde at sammenkoble enhver form for automatiseringsenhed med integreret Anybus-CC slot med enhver PLC med EtherNet/IP understøttelse, og eliminerer behovet for kostbare, eksterne switche. Udover EtherNet/IP protokollen har modulet et fuldstændigt TCP/UDP-IP interface, der kan bruges til at implementere specifikke applikationsprotokoller som f.eks. Modbus-TCP.

En anden, vigtig funktion i modulet er den ekstra support til DLR (Device Level Ring) netværks protokol. DLR teknologien tilføjer elasticitet i netværket på udstyrs niveau, så funktionen af maskinerne optimeres. Når en DLR detekterer et brud i ringen giver den mulighed for alternative veje for data, så genopretning af netværket bliver lettere. Ydermere har modulet industrielle IT funktioner som for eksempel en indlejret web server, en FTP server og en e-mail funktion.

Anybus-CC modulet er bygget ind i en pakning, der omtrent er på størrelse med et compact flash kort. Hjertet i modulet er HMS’ NP30 mikroprocessor med dens integrerede Fast Ethernet kontroller og RAM og Flash hukommelser til EtherNet/IP software. Den indbyggede to ports switch har to 100 Mbit/s fuld duplex Ethernet interfacer med RJ45 konnektorer.

Alle medlemmer af Anybus-CC familien kan udskiftes med hinanden og giver fabrikanter af udstyr en enkel og effektiv mulighed for at koble intelligent automatiseringsudstyr sammen med alle større fieldbus- og industrielle Ethernet netværk - med blot et modul.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP