www.industriogteknik.com
Steute

Fraunhofer IFAM Institute tester koblingsudstyr fra ”Extreme” serien

Korrosionsbestandigt koblingsudstyr afprøves og testes ved Nordsøen

Fraunhofer IFAM Institute tester koblingsudstyr fra ”Extreme” serien

 Fraunhofer IFAM Institute tests switchgear from "Extreme" range

 

Mange af serierne med koblingsudstyr fra steutes ”Extreme” sortiment er egnede til anvendelse i miljøer, der er fugtige, våde eller endog med indhold af saltvand. Tilsvarende korrosionstests – som f.eks. saltspray test efter DIN EN ISO 9227, kontrollerer kvaliteten af disse enheder, og gør dem kompatible med tilsvarende udstyr med disse egenskaber.

Men hvordan fungerer koblingsudstyret i praksis? Hvordan bliver det eksempelvis påvirket af oversprøjtning af periodiske bølger eller begroning under vand? Dette er afgørende spørgsmål for steute, da steute ”Extreme” koblingsudstyr ofte bruges i maritime applikationer – på skibe, olieplatforme, på fortøjningssystemer på kajer eller i containerterminaler i havne.

For at finde svarene på disse spørgsmål bestilte steute Fraunhofer IFAM (Institute for Manufacturing Technology and Advanced Materials) i Bremen til at foretage tests med at udsætte udstyret for saltvand i et år på IFAMs anlæg på den lille tyske ø Helgoland. Test proceduren var som følger: Adskillige eksemplarer fra hver udvalgt serie af ”Extreme” koblingsudstyr – inklusive kontakter, fodkontakter og wiretræk kontakter – blev fastgjort på den udsatte Sydmole, hvor Nordsø bølgerne oversprøjtede dem i et år. Nogle af enhederne blev installeret i områder med tidevand, hvilket medførte, at de sommetider var oversvømmede, somme tider ikke. Enhver potentiel begrænsning i enhederne ville derfor blive afsløret. Hvor ville der ske overbegroning, og ville det påvirke udstyrets funktionelle kapacitet?

Testen medfører så skrappe tilstande, som koblingsudstyr næppe bliver udsat for i praksis. Dipl.-Ing. Rainer Lumme, steute Product Manager "Extreme" fortæller: ”Formålet med disse tests var at udsætte koblingsudstyret for så ekstreme forhold, at det oversteg alle de prøver, der forlanges af godkendelsesmyndighederne, så vi bliver bedre i stand til at finde og forstå mulige svage punkter.”

De ekstreme tests er nu afsluttede. Den endelig IFAM rapport er endnu ikke færdig, men koblingsudstyrets tilstand har afsløret følgende, efter at have været udsat for et års saltvand og -sprøjt, samt efter nogle indledende tests hos steute af funktionerne: I alle de forskellige serier er enhederne saltvandsbestandige og stadig fuldt funktionsdygtige efter 12 måneder. Selv etiketterne og de laserprintede indskrifter er stadig læsbare. De forbehandlede og pulvermalede indkapslinger og huse til f.eks. fodkontakter, var i særdeles god stand, og 'indmaden', som eksempelvis kontaktdele, ankre og aksler til pedaler, var ligeledes korrosionsfrie. Det beviser den høje kvalitet af både overfladebehandling og forsegling.

steute vil vurdere IFAM testresultaterne i detaljer, efterhånden som de bliver tilgængelige, og vil bruge dem til yderligere optimering af de eksisterende serier af koblingsudstyr, og selvfølgelig til udvikling af nye ”Extreme” enheder.

”Vi har nu den bekræftelse, vi havde brug for, på at den plastic, vi anvender til vore indkapslinger, huse og aktuatorer, er egnede til ekstreme krav, uden forbehold. Derfor vil vi intensivere vore bestræbelser på at erstatte metal med plastic – også i de enheder, der er beregnet til mere heavy-duty brug,” sagde Rainer Lumme.

 

 

 

Fraunhofer IFAM Institute tester koblingsudstyr fra ”Extreme” serien

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP