www.industriogteknik.com
EPLAN

Store Share View baner vejen til brug af clouden

Upload af data til clouden med mulighed for at opnå nye resultater gennem dataparring er i dag mere et krav end et egentligt ønske. Mange virksomheder spørger om den rigtige vej og »mængde» for og af data-uploads til cloud-servere. Eplan tilbyder nu en support gennem udviklingen af Store Share View. Det er en in-house løsning baseret på Microsofts Azure og fungerer som en service, der løfter Eplan-projekter op i clouden. Det er samtidigt et fundament for fremtidige cloud-to-cloud forbindelser. På Hannover Messen præsenterede Eplan den del af Store Share View, hvor projekter kan ses og checkes og kommenteres gennem et redlinet arbejds-flow. Fra dette udgangspunkt vil Eplan fra sit tyske hovedkvarter i Monheim udvikle løsninger, som trin for trin baner vejen for kundernes adgang til og brug af clouden. Brugerne får glæde af en central datakilde, der gør Eplan-data let tilgængelige for alle involverede parter i en projekt (inklusive processer downstream i konstruktionsforløbet). Adgangen til data bliver universel: fra ethvert end-point, enhver location og i øvrigt uafhængigt af en Eplan-installation.

Store Share View baner vejen til brug af clouden

Store Share View Navigator.jpg: Den nye integration til Eplan Cloud er til rådighed fra og med version 2.8. Designere kan gøre skematiske projekter tilgængelige via clouden fra denne platform til virksomheder og processer downstream. 

Navnet Store Share View løfter sløret for, hvad der venter kunderne i deres vej mod clouden: Eplan-projekter kan gemmes i clouden (Store) og vil være til rådighed for alle projektdeltagere (Share), som kan se (View) dem på ethvert tidspunkt. Det kræver ikke en separat installation - ikke engang den traditionelle Viewer-installation, der tidligere var påkrævet. Log in, se projektet, tilføj kommentarer med redline-funktionen og markér udviklingen i arbejdet - så let er det for brugerne at tage deres første aktive skridt i et cloud-projektmiljø. Systemet er designet, så al nødvendig Eplan-projektinformation er tilgængelig med clouden som en central informationskilde. Den tekniske know-how forbliver beskyttet mod uautoriseret adgang gennem styring af adgangskriterierne. Rettigheder bliver selv styret gennem kundens relevante afdelinger.

 Det er naturligvis kun første skridt i Eplan-platformens brugeres vej til clouden - men det er et vigtigt skridt. Tidligere - når man skulle formidle skematisk information til afdelinger downstream (som tavlebyggere eller udførende afdelinger), så var det nødvendigt at printe tusindvis af siders dokumentation på papir. Et papirløst arbejds-flow er ikke alene mere priseffektivt, men det løfter også kvaliteten betydeligt. Et andet aspekt i den forbindelse er muligheder for samarbejde. Med Store Share View - første skridt i Eplans cloud-koncept - kan eksterne deltagere i et projekt også få adgang til data, hvis de er tildelt de fornødne adgangsrettigheder. Infrastrukturen for samarbejdet er tilgængeligt via clouden, og en afdeling skal ikke længere omfattende overdragelsesprocesser i projektet. Underleverandører kan bruge en simpel web-browser til at se den aktuelle status for projektet. Endnu en praktisk fordel er: Kun de aktuelle data er til rådighed, og de er dokumenteret gennem redlining af arbejds-flowet. Det eliminerer én gang for alle de mulige fejlkilder. Samarbejdet med underleverandørerne bliver lettere, også optimeringen af arbejds-flows.

  

Forbindelser til PDM/PLM er opretholdt

Hvis en virksomhed ønsker ny software, opstår dette spørgsmål ofte: Hvad sker der med de nuværende forbindelser til IT-infrastrukturerne? Eksempler kunne være interfaces til PDM- eller PLM-systemer, som generelt skal opdateres og tilpasses en ny software. Eplan tager hensyn til det under udviklingen af Store Share View: eksisterende forbindelser til Eplan Platform forbliver uændrede. Konvertering af eksisterende integrationsveje er ikke nødvendige, da Eplan-projekter opbygget i konstruktionsfasen danner basis for Store Share View, hvilket gør ændringer i datalagringen af kildeprojektet unødvendigt.

  

Innovativt driftskoncept 

Ud over det rent funktionelle skal en software også være en fornøjelse at bruge og supportere alle brugerens behov. Eplan har opnået en betydelig succes på det punkt. Driftskonceptet er state-of-the-art og er let at bruge hele vejen igennem. Om man bruger en touchpad, en mus eller en aktiv pen -  alle teknologier kan bruges side om side med alle nuværende produkter lige fra PC´er over touch-skærme til mobile produkter. Det sikrer fleksibiliteten selv i tider, hvor konstruktionsfasen bliver stadigt mere globaliseret. Med 24-timer i døgnet tilgængelighed af cloud-services kan hver projektdeltager tilgå data fra enhver location i hele verden.

 

Første bruger-cases fra samarbejdspartnerne 

Cloud-teknologier er udviklet, så mange deltagere kan arbejde på et fælles projekt. I sammenhæng med Industry 4.0, bliver disse projektdeltagere ofte spredt ud over mere end blot én virksomhed. Partnere arbejder fælles på løsninger og skaber indbyrdes forbindelser mellem deres software-løsninger, hvad der giver en lang række muligheder for slutbrugerne. Virksomheder som Festo og Lenze har været Eplan-partnere i årevis. De har lagret adskillige komponentdata i Eplans Data Portal og arbejder nu med muligheder i cloud-teknologien. Under Hannover Messen kunne begge virksomheder fremvise bruger-cases, der teknologisk var opbygget med en Rest API i Store Share View. Rest API-teknolgien tillader adgang for 3. parts leverandører, så de optimalt kan bruge de konstruktionsdata, der er designet i Eplan, til egne tilføjede processer.

 

Konceptet bag Store Share View blev præsenteret for første gang under 2018 Hannover Messen. Flere informationer på: www.eplan.de

 Store Share View baner vejen til brug af clouden
Store Share View ET.jpg: Et skematisk projekt delt mellem Eplan-brugere bliver tilgængeligt gennem en web-browser. Detaljer bag komponenter og apparater leveres let og gennemskueligt - de bliver vist ved at klikke på en komponent i den skematiske diagramtegning. 

 Store Share View baner vejen til brug af clouden
Store Share View Redling.jpg: Ændringer kan dokumenteret og forwardes til Eplan-brugere, der så kan udføre modifikationer guidet af en liste. På den måde bliver fejl ved forkert tolkning af andre projektdeltageres håndskrevne noter fortid. 

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP