www.industriogteknik.com
British Steel

British Steel vinder en større, tysk kontrakt på jernbaneskinner

British Steel har sikret sig en større, tysk kontrakt på jernbaneskinner efter at have forbedret sit produktionsapparat med en syvcifret investering.

British Steel vinder en større, tysk kontrakt på jernbaneskinner
Foto: De nye 120 meter lange skinner bliver valset hos British Steel i Scunthorpe

Efter aftalen skal British Steel levere omkring 20.000 tons 120 meter skinner til Deutsche Bahn, der er Europas største indkøber af skinner.

Aftalen er kommet i stand efter at virksomheden har investeret £ 1 million, der øger kapaciteten i deres Scunthorpe Rail and Section Mill, så den kan producere de længere skinner.

Både aftalen med Deutsche Bahn og den nye 120 meter skinnekapacitet medfører bedre konkurrenceevne for British Steel på det bredere, europæiske marked.

Peter Smith, der er Managing Director hos British Steel, siger: ”Det, at vi får leverancen af et nyt produkt til et større jernbaneselskab som Deutsche Bahn er et betydeligt resultat, og det demonstrerer vor resultatorienterede tilgang til produkt- og service innovation.

”Det viser også, hvordan udvidelsen af vort produktområde hjælper os til at komme ind på nye markeder, og hvordan vi kan samarbejde med kunder, så vi bliver den foretrukne, strategiske partner i levereringskæden.”

”Vi har tidligere arbejdet med Deutsche Bahn, men dette er den første kontrakt, vi har opnået som British Steel, og vi håber, at dette er begyndelsen til en langvarig forbindelse mellem vore firmaer.”

Før investeringen var den længste skinne, British Steel kunne fremstille, 108 meter lang – det er en standard længde på vort hjemmemarked. Men mange europæiske jernbanelinier er imidlertid baseret på længder af 60 og 120 meter.”

Der er nogle europæiske kunder, der accepterer 60 m længde, som kan svejses sammen til 120 m, men de fleste foretrækker at få færre svejsninger, så de vil have 120 m valset længde.

Peter tilføjede: ”Vore tekniske teams fortsætter med at levere produkter, der har længere levetid sammen med færre vedligeholdelses- og fornyelsesomkostninger, så det medfører betydelige fordele for vore kunder.”

”Deutsche Bahn er langt den største indkøber af skinner i Europa. Det er vigtigt for os at have en andel i det tyske marked, der er strategisk vigtigt for os, og vi håber at kunne opbygge et stærkt og varigt forhold til DB.”

”Investeringen medfører, at vi er på forkant med produktionen af skinner, og vi kan fungere som katalysator for yderligere leverance af skinner i lang længde til Europa.”

British Steel leverer skinner til hele verden fra deres valseværker i Scunthorpe og Hayange. Der er også etableret et succesrigt jernbane logistikcenter i Lecco, Norditalien.

Den første kontrakt løber i 21 måneder, og de nye 120 meter lange skinner bliver leveret til Tyskland gennem Kanal tunnellen. Behovet for kortere længder som 60 meter kan opfyldes ved at udnytte fleksibiliteten i begge værker.

Den første leverance af 120 m sker i marts, og Peter fortæller: ”Vore ingeniør- og udviklingshold har udført et glimrende stykke arbejde med at udvide vor produktionskapacitet, så vore skinne produkter og udvalg af størrelser kan fortsætte med at være præcist tilpasset til forholdene ved skinnelegemer, skinnetyper, miljømæssige forhold samt en masse andre variabler.”

”Dette sikrer, at hver eneste skinne, vi leverer, giver optimal ydelse gennem hele levetiden, og dermed garanterer vore kunder – og deres kunder – en førsteklasses service.”

https://www.youtube.com/watch?v=en2pFjHx4rU


Media forespørgsler:
British Steel
David Atkin: +44 (0)1724 406898/+44 (0)7919 297936 or email This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
British Steel vinder en større, tysk kontrakt på jernbaneskinner

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP