www.industriogteknik.com
10
'17
Written on Modified on
HMS Industrial Networks AB
Anybus® CompactCom™ fra HMS understøtter IoT teknologierne OPC UA og MQTT
HMS Industrial Networks har meddelt, at de understøtter IoT protokollerne OPC UA and MQTT i Anybus CompactCom serien af embeddede netværks løsninger. Når fabrikanter af enheder og maskiner har OPC UA og MQTT med i porteføljen, får de en nemt tilgængelig måde til at sikre data til fremtidens IIoT fabrikker – allerede i dag.
Når fabrikanter af enheder og maskiner skal gå ind i forestillingerne om det Industrielle Tingenes Internet (Industrial Internet of Things - IIoT), skal de ikke blot forbinde deres hardware til forskellige industrielle netværk via OT (operationel teknologi), men også levere data til it systemer og IoT software.Anybus CompactCom åbner nu en ny mulighed for adgang til IIoT, takket være understøttelsen af OPC UA og MQTT. Tusindvis af fabrikanter, der fremstiller enheder, og maskinbyggere, der bruger CompactCom, kan nu gøre deres data tilgængelige i it systemer og IoT software på en nem og sikker måde.
Understøttelsen af OPC UA og MQTT i CompactCom gør det utrolig nemt at kommunikere med it systemer og IIoT applikationer, da data kan hentes direkte fra en enhed eller en maskine. Brugerne er i stand til at analysere data fra enheder og maskiner, der er udstyret med CompactCom, til formål som for eksempel vedligeholdelse og optimering af fabrikationen, der begge er nogle af nøglepunkterne for tankerne og visionerne om IIoT.
OPC UA og MQTT tilgængelighed i CompactCom
HMS betragter OPC UA og MQTT som to af de vigtigste protokoller til udveksling af data og informationer i de fremtidige, intelligente industrielle løsninger. Derfor bliver OPC UA og MQTT implementeret i tilbuddet med CompactCom industrielt Ethernet, der begynder med EtherNet/IP og PROFINET, i slutningen af 2017.
Flere IIOT løsninger, der bruger CompactCom
Udover understøttelse til OPC UA og MQTT, kan CompactCom tilbyde adskillige andre måder til at koble industriel hardware op til it systemer og IoT software, med egenskaber som integrerede, kundetilpassede hjemmesider samt support til nettjenester, email og FTP. Brugere med specifikke krav vedrørende kommunikation mellem OT og it, kan selv gøre dette ved hjælp af Compact Socket Interface eller den transparente Ethernet funktion. Disse metoder sætter brugerne i stand til at udvikle deres egen it forbindelse, mens CompactCom håndterer kommunikationen i netværket.
Læs mere i publikationen ”Into the future with Anybus CompactCom”. Den kan downloades gratis på https://www.anybus.com/intothefuture
Om OPC UA
OPC Unified Architecture (UA) er en tjenesteorienteret industriel kommunikationstandard til sikker og pålidelig udveksling af data. OPC UA er en uafhængig platform, som sikrer en uafbrudt strøm af informationer mellem enheder fra forskellige leverandører. OPC UA definerer tjenester til dataudveksling mellem klient og servere, inklusive tilgang til real-time data, overvågning af alarmer og begivenheder, adgang til historiske data samt til andre applikationer. Standarden styres af OPC Foundation.
OPC UA bruges i dag til en bred vifte af applikationer og løsninger, der strækker sig fra simpel M2M kommunikation til helt nye løsninger som IT/OT bridging og forbindelser til skyen. Som enhver anden IP baseret kommunikationsprotokol kan OPC UA sameksistere med andre industrielle protokoller på det samme netværk, og komplementere real time kontrol med en sikker og service- orienteret data kanal.
Om MQTT
MQTT (Message Queue Telemetry Transport) er en publish/subscribe protokol til meddelelser, der er ideel til IT/OT bridging og IIoT løsninger. Den er baseret på en letvægts- og simpel tilgang, så den er blevet en af de mest populære protokoller, der gør det muligt at udveksle industrielle data og informationer.
MQTT bruges sammen med en formidlercentral, som industrielle enheder (klienter) kobles op til. Klienterne udveksler informationer via formidleren, baseret på temaer med fleksibel syntaks. Formidleren bruger temaerne til at afgøre hvilken klient der skal modtage en meddelelse.
Sammenlignet med OPC UA er MQTT mere fleksibel og nemmere at implementere. På den anden side mangler MQTT de data, servicemodeller og sikkerhedsoversigter, som OPC UA stiller til rådighed.